Ny genbrugsbutik på Sydhavnsvej

Lars Flygenring klar med ny genbrugsbutik på Sydhavnsvej. Foto Jens Nielsen
Lørdag d. 17. maj slår Lars Flygenring dørerne op for hans helt nye butik, Komplet Genbrug, på Sydhavnsvej 35 i Kalundborg, en butik hvor der kan findes alt i bedre genbrug, lige fra små nips til møbler i alle størrelser og afskygninger.
Lars Flygenring har også firmaet Komplet Rydning, hvor han ryder dødsboer, et firma der kun har få måneder på bagen, derfor vil genbrugsbutikken på Hareskovvej og Komplet Rydning passe godt sammen. De ting der ikke sælges videre til opkøbere skal sælges fra den nye butik fortæller Lars Flygenring, her kan kunderne finde gode brugbare ting fra fem kroner og fremefter, der er ikke tale om en antikvitets forretning, men om retromøbler, lamper, legetøj, kopper, glas, tallerkner, kaffedåser, ja det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der kan findes i det tidligere tømrerværksted, som nu er omdannet til genbrugsbutik.
Lars Flygenring er nærmest opvokset med genbrugs butik, forældrene har en større forretning i Slagelse, hvor også Lars stammer fra, nu er han, sammen med sin kone, bosat i Kalundborg.
Komplet Genbrug får åbent hver lørdag fra kl. 9 til 14 og i forbindelse med første åbningsdag d. 17. maj severes der lidt godt til ganen siger Lars Flygenring
jn