Voldsom ulykke – kan være sket pga. spirituskørsel
Personbilen endte på taget, men politiet oplyser på Twitter, at der ikke er nogen personskade, men, at uheldet mistænkes at være sket pga. spirituskørsel.

Af Jens Nielsen
Politiet mistænker en mand for spirituskørsel efter et voldsomt færdselsuheld ved Tissø mandag aften.
Politi, brandvæsen og ambulance blev mandag aften kl. 19.53 kaldt til et voldsomt solouheld i krydset Sæbyvej-Hallebyorevej ved Tissø, hvor en mindre personbil var kørt galt i et solouheld efter at have ramt en betonafspærring.
Personbilen endte på taget, men politiet oplyser på Twitter, at der ikke er nogen personskade, men, at uheldet mistænkes at være sket pga. spirituskørsel.
Sæbyvej var spærret for trafik mens redningsfolkene arbejdede på stedet.
Politiet har ikke flere oplysninger på nuværende tidspunkt