Tre biler totalskadet efter trafikuheld
Det påkørte køretøj havde en påmonteret trailer, hvorpå der stod en personbil, der blev kastet af traileren ved påkørslen.
Modelfoto.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Mandag eftermiddag kort før kl. 15 påkørte en 20-årig mand, der kom kørende ad Jyderupvej mod nord, et køretøj med ca. 80 km/t.
Det påkørte køretøj havde en påmonteret trailer, hvorpå der stod en personbil, der blev kastet af traileren ved påkørslen og landende på kølerhjelmen af en bil, ført af en 43-årig mand fra Høng.
Tre biler blev totalskadet ved uheldet. Ingen personer kom til skade. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport tirsdag.