Op ad trappen til Møllebakken
Møllebakketrappen stod færdig i 1931 og blev indviet den 14. maj. Den var opfyldelsen af et ønske om at få adgang direkte fra Kordilgade til anlægget.

Af journalist Sonja Husted Rasmussen
Møllebakketrappen blev indviet den 14. maj 1931. På Solskinspladsen skinner solen altid.
I nogle år forsynede Kalundborg Turistbureau, der dengang havde til huse i Det gamle Asyl på Volden og havde Birgit Westergaard som leder, Kalundborgs unge gæster med opgaveark indeholdende spørgsmål, hvis besvarelse nødvendiggjorde en grundig research rundt om i Kalundborg.
Blandt spørgsmålene var: Hvor mange trin består Møllebakketrappen af?
Læsere af denne artikel er velkomne til selv at besvare spørgsmålet og gå til tops ad trappen til Møllebakken. Svaret skulle være 97 trin men prøv selv, om det holder stik.
Møllebakketrappen stod færdig i 1931 og blev indviet den 14. maj. Den var opfyldelsen af et ønske om at få adgang direkte fra Kordilgade til anlægget.
Danmark er foreningernes land, og Kalundborg står ikke tilbage, når det gælder om at forene sig. I 1921 førte ønsket om den direkte adgang til toppen til oprettelsen af Foreningen Møllebakketrappen.
Den direkte adgang fra Kordilgade var imidlertid indtil 1929 spærret af et hus, nemlig spisehuset Carl Emils Hus.
Kroejer Carl Emil Sørensens hus blev revet ned, sten for sten, der blev nummereret, og genopført i Den gamle By i Aarhus, hvor det er genopstået som Hattemagerens Hus. Her kan gæsterne besøge huset, der tidligere stod i Kalundborg. Huset er fra omkring år 1700. Det særlige ved det er, at det er forsynet med skydeskodder, som beboerne hejsede op om aftenen for at lukke vinduerne til. Det er det eneste hus i Danmark, hvor den type skodder er bevaret.
Den by vi elsker
Forskønnelsesforeningen, den forening der sørgede for beplantning af Møllebakken, var også aktiv ved etablering af trappen til Møllebakken. Formanden Rasmus Arland arbejdede på at rejse penge til trappen, og både borgere, erhvervsliv og institutioner i Kalundborg bidrog. Arland holdt indvielsestalen og udtalte det fromme håb, at trappen ville blive til gavn og glæde for befolkningen ”i den by vi elsker.”
Takket være trappen fandt formanden, ”at vi drager vor skønne Møllebakke med den storslåede udsigt og dens herlige natur ned i byens centrum.”
Ud over den herlige natur med fuglesang, det friske pust fra de åbne bølgende marker, den blånende fjord og den store Mesters klare, blå himmel (ordene er forskønnelsesforeningens formands), var der ikke længere så meget at komme efter på Møllebakken. Trappen blev indviet i maj 1931, og det store trækplaster på bakken, Møllebakkepavillonen, brændte ned til grunden den 28. juni 1931.
Trappe behæftet med gæld
Også dengang blev arbejde dyrere end budgetteret. Anlægsprisen for Møllebakketrappen blev 27.500 kr., og det var 10.000 kr. mere end forventet. Så blev støtteforeningen Møllebakketrappen stiftet med det formål at samle penge til gælden. Mange tegnede sig for pæne beløb, men først i 1950 var alle gældsposter indfriet, og byrådet overtog trappen, på visse betingelser, deriblandt at byrådet forpligtede sig til i al fremtid at lade grundene være ubebyggede og kun anvende dem til opgang til Møllebakken. Her skal der altså aldrig bygges boliger!
Smedejernsgelænderet blev skænket af grosserer Martin Dyrby, og kigger man nøje efter, kan navnetrækket F.D. læses. Det var en hyldest til Martin Dyrbys mor, Frederikke Dyrby.
Omkring årstallet 1931 kan ses initialerne L.L, der står for smedemester Laurits Lund, der udførte gelænderet og V.S. for murermester Valdemar Sørensen, der tegnede gelænderet.
Gamle udtjente monumenter
Fordelt på trappeafsatser og plateauer står mindesten og en buste, og den samling kalder lokalhistoriker Palle Bruun Olsen noget respektløst for en kirkegård for gamle udtjente monumenter.
Genforeningsstenen blev i 1935 flyttet fra pladsen foran Vor Frue kirke, og gav plads for en buste af den radikale folketingsmand og indenrigsminister Ove Rode, der var valgt i Kalundborg-kredsen.
Da parterret blev anlagt, blev busten af Ove Rode flyttet til Møllebakketrappen. Her står den så, og i dag hælder den temmelig meget og trænger til lidt pleje, når Kalundborg Kommune skal i gang med at realisere sin nye plejeplan.
På Møllebakketrappen finder vi også 5. maj stenen, der blev rejst den 8. marts 1955, 10 år efter befrielsen.
Sol over Solskinspladsen
Solskinspladsen for foden af Møllebakketrappen blev anlagt i 1954, og selv i gråvejr skinner solen altid på Solskinspladsen.
Det gør den takket være kunstneren Ib Geertsens gavludsmykninger fra 2004 ”Sol over Solskinspladsen”.
Kunstværket markerer, at Kalundborg Kommune rundede 20.000 indbyggere. Det var før kommunesammenlægningen i 2007.
Den kendte arkitekt Henning Larsen har været inde i billedet til en fornyelse og forbedring af Møllebakketrappen og Solskinspladsen, og han nåede at udarbejde skitser og modeller. Desværre var der ikke råd til at realisere planerne.