Mobile toiletter og mandskabsvogne til hele Sjælland

”Vi har åbent altid, det er helt klart vores styrke, vi er her jo alligevel, så kunderne kan komme om det er hverdag eller i en weekend, vi er klar til at levere,” fortæller Peter Olesen.

Mobile toiletter og mandskabsvogne til hele Sjælland
Peter Olesen og de tre medarbejdere i P.O. Service leverer mobile toiletter, badeværelsesvogne, beboelsesvogne og mandskabsvogne til hele Sjælland. Både til private kunder og til erhvervslivet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Peter Olesen, indehaver af P.O. Service i Kalundborg leverer mobile toiletter, badeværelsesvogne, beboelsesvogne og mandskabsvogne til hele Sjælland. Både til private kunder og til erhvervslivet.

Tilbage i 1999 startede brødrene Peter og Ove Andresen P.O. Service og var de første i landet som kunne tilbyde mobile badeværelses vogne som kunne opsættes ved boligen når badeværelses skulle renoveres.

I 2016 overtog Peter Olesen, som er svoger til Peter Andresen, så firmaet og droppede sin faste stilling på Novo Nordisk hvor han på det tidspunkt havde været i 25 år.

Siden er firmaet kun vokset og tilbyder i dag, udover toilet og badeværelsesvogne, også beboelsesvogne, mandskabsvogne til byggepladser og køle og fryse trailere.

”Vi har i dag lige omkring 100 enheder som vi lejer ud til både private og til erhvervslivet, kunden kan selv hente sin vogn og ellers så kommer vi selvfølgelig med den og tilslutter vand og eventuelt kloak hvis det er det som kunden ønsker,” fortæller Peter Olesen, og fortsætter, ”Vi har lejet materiel ud til kunder både i Nakskov og i Helsingør, så vi kommer på hele Sjælland.”

Åbent altid

Da Peter Olesen i 2016 overtog P.O. Service flyttede han alt materialet ud til sin ejendom på Voldbjerg i Ugerløse ved Kalundborg og det er blevet firmaets styrke.

”Vi har åbent altid, det er helt klart vores styrke, vi er her jo alligevel, så kunderne kan komme om det er hverdag eller i en weekend, vi er klar til at levere,” fortæller Peter Olesen.

Toilet til studenterfesten

De mange rullende enheder som P.O. Service lejer ud kan benyttes til mange formål, lige fra mandskabsvogne og toiletvogne/badeværelses vogne til byggepladser og toiletvogne til den lille festival eller studenterfesten hjemme privat.

”Vi har rigtigt mange private som lejer en toiletvogn i forbindelse med store mærkedag som skal holdes privat, især til studenterfester leverer vi til rigtigt mange, der er ingen som holder studenterfester uden at de har lejet et mobilt toilet,” fortæller Peter Olesen.

Skab i tøj fra Østen

P.O. Service har også en antal køl- og frysetrailere som han tit lejer ud til tøjforretninger som får tøj hjem fra Østen.

”I meget af det tøj som kommer hjem fra Østen er der skab, så hvis ikke tøjet bliver frosset ned i et døgn så har man skab i hele forretningen, og det er der ingen som er interesseret i, så det er blevet sådan en lille niche for os,” siger Peter Olesen.

P.O Service har tre medarbejdere ansat foruden Peter Olesen selv.

Se mere om P.O. Service på deres hjemmeside – klik her

Del