Billeder: Stor check fra Kvickly til Børnecancerfonden
Varehuschef Kirste Thygesen overrakte 15.000 til kaptajn Niels Urban. Foto: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen
Kvickly Kalundborg donerede lørdag 15.000,- kroner til Team Rynkeby Vestsjælland, pengene går ubeskåret til Børnecancerfonden. Kalundborg ønskede Rynkeby rytterne god tur til Paris.
Om en uge er Team Rynkeby Vestsjælland på vej mod Paris på cykel, en tur på små 1300 kilometer. De 51 ryttere på holdet cykler for en god sag, nemlig at samle penge ind til Børnecancerfonden.
Kvickly Kalundborg har hele denne uge hjulpet holdet med at samle penge ind til det gode formål ved at donere 10 kr. for hver solgt jordbærkage, og der er vist ingen tvivl om at jordbærkage er populært blandet Kvicklys kunder.
”Vi havde sat os et mål om at sælge 1000 jordbærkager så vi kunne overrække 10.000,- kr., vi har i alt solgt 1138 jordbærkager og for at ramme et rundt tal, så har Kvickly Kalundborg rundet op og derfor er det samlede beløb på 15.000,- kroner,” sagde varehuschef Kirsti Thygesen. lørdag til middag, fra ladet af den opstillede scenevogn foran varehuset.
Checken blev overrakt til holdkaptajn Niels Urban som takkede på holdets vegne, herefter ønskede borgmester Martin Damm Team Rynkeby Vestsjælland en rigtig god tur, han har selv cyklet med tilbage i 2013, så han ved hvor hårdt det er.
”I står foran et stort mål, og det skal i glæde jer til, i skal huske at nyde hver eneste kilometer selv om det virker lidt vildt når man starter og der ligger 1300 kilometer foran en,” sagde Martin Damm til rytterne, som sammen med familie, venner og en stor gruppe af Kvicklys kunder var mødt op for at tage afsked med holdet.
Inden rytterne satte sig i sadlen, blev hver enkelt deltager præsenteret for publikum.
Tre Kvickly kunder havde i forbindelse med salget af jordbærkager, chancen for at vinde en Rynke bamse og to gavekurve. Bamsen blev vundet af Rene Nielsen, mens de to gavekurve blev vundet af Susanne Winther og Bent Kofod.