AnnonceLuk annonce




Fredagsmusik og god mad på Café Dyrehøj

10-07-2021

Fredag aften var der fuldt hus til musik og god mad på Café Dyrehøj. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag aften var der fredagsmusik og god mad på Café Dyrehøj på Dyrehøj Vingaard, hvor Leo Weisleder Adolph underholdte alle gæsterne med god musik. Stemningen var god på en lun sommeraften på Røsnæs.

Vejret viste sig fra sin gode side, og der var kun et par enkelte dryp til Røsnæs fredag aften, hvor Cafe Dyrehøj havde fuldt hus til fredags musikarrangement. Det betød, at både den gode mad, vin og musik blev nydt udenfor hele aftenen.

”Vi har tjekket vejret 100 gange de sidste mange dage, men vi troede på, at det nok skulle holde tørvejr og være lunt, og det var det. Det var en skøn aften, og vi siger mange tak til alle, der var med,” siger Tina Thrysøe fra Café Dyrehøj.

Men havde vejrudsigten vist sig fra sin våde sige, som i Kalundborg, var der dog en plan b – at man kunne være indenfor i stedet. 

Næste fredag, den 16. juli, er det Jessens Swing Trio, der spiller op til en festlig aften med god mad og vin på Café Dyrehøj. Musikken er gratis, og der kan bookes bord til mad og/eller drikke.

Program for fredagsmusik:

  • Fredagsmusik den 16. juli: Jessens Swing Trio
  • Fredagsmusik den 23. Juli: Lillevang Duo
  • Fredagsmusik den 30. Juli: Lillevang Duo
  • Fredagsmusik den 6. August: Ribers Trio 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0