AnnonceLuk annonce




Corona kan spænde ben for unges muligheder

30-04-2020

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

”Corona kan betyde flere ikke-uddannelsesparate unge.” Sådan lød det på gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde fra Malene Grandjean (V), der også til dagligt arbejder med unge i uddannelse. Hun frygter, at fjernundervisningen for de svageste elever kan betyde, at flere unge ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik og dermed adgang til en erhvervsuddannelse. 

Malene Grandjean (V) understregede på kommunalbestyrelsesmødet onsdag sin bekymring for de svageste og mest udsatte unge, der lige nu modtager fjernundervisning grundet COVID-19.

”Mine daglige oplevelser med de unge i uddannelsessystemet er, at nogle fagligt svage lidt overraskende profeterer af asynkron fjernundervisning, imens andre har stemplet helt ud. PÅ EUC Nordvestsjælland har vores ansatte mentorer haft rigtigt travlt med daglige opkaldt til den gruppe af elever, som har det sværest med fjernundervisningen. Jeg frygter, at den type elever i folkeskolernes udskoling nu kan have endnu sværere ved at opnå 02 i dansk og matematik. En forstærket udfordring, som jeg vil bringe op i Børne- og Familieudvalget,” fortæller Malene Grandjean, der til daglig er vicedirektør i EUC Nordvestsjælland med godt 2.500 årselever på en række forskellige uddannelser.    

Kvalitetsrapport til godkendelse

På onsdagens kommunalbestyrelsesmøde var folkeskolens kvalitetsrapport til godkendelse på dagsordenen. Forinden havde den været på Økonomiudvalget og på Børne- og Familieudvalget. Ikke overraskende skabte dette punkt heftig debat blandt de 27 kommunalbestyrelsesmedlemmer, ligesom den har være afsæt for debat i offentligheden gennem længere tid. 

”Selvom der er flere af disse data på folkeskoleområdet, som bestemt kalder på ekstraordinære og måske helt nye indsatser, så er en godkendelse af sagen, og dermed rapporten, jo mere en godkendelse af data og ikke en tilkendegivelse på, at man ikke synes, at disse data giver anledning til indsatser,” understreger Malene Grandjean (V), medlem af økonomiudvalget og Børne- og familieudvalget. Hun var dermed med til at behandle sagen for tredje gange. 

Af referatet fra Børne- og familieudvalget fra den 3.4. fremgår det, at Thomas M. Hjorth (F) og Kristine Vesterskov Olsen (A) tog forbehold for godkendelsen af kvalitetsrapporten. På økonomiudvalget den 22.4. tog Hanne Olsen (A), Gunver Jensen (A) og Niels Erik Danielsen (Ø) ligeledes forbehold. På kommunalbestyrelsesmødet var der dog udpræget enighed om, at rapporten som en statusopdatering godt kunne godkendes, men at den også kalder på handling.

Blandt de mange kritikere af rapportens indhold på onsdagens Kommunalbestyrelsesmøde var bl.a. Niels Erik Danielsen (Ø), der sagde: ”Det er jo ikke bare en rapport, for udvalget har jo lavet en målsætning, og der står jo ikke noget om, hvis man ikke opnår de angivne mål, om der så er konsekvenser. Skal direktøren så fyres, eller går udvalgsformanden af, for så tager man vitterligt ansvar, men jeg må ærligt indrømme, at det klinger meget hult, det der lyder fra blå blok, med hensyn til, at man nu vil tage ansvar, det havde man mulighed for ved sidste budgetforhandling.”

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt

”Når vi har taget forbehold i både Børn- og Familieudvalget og i Økonomiudvalget, så er det jo ikke fordi, vi ikke stemmer for rapporten, men fordi vi er nødt til at have en drøftelse om, hvad skal vi gøre fremadrettet. Det her er resultatet af, hvad der sker, når man ikke gør noget, og kun har stillet krav. Det borgerlige flertal vedtog en plan for forbedringer i folkeskolen, og nu kan vi se, at den ikke har virket, og der har ikke været konsekvens, når man ikke lever op til de krav der er blevet stillet. Vi har gjort det samme i 10 år, det er faktisk et barns liv i folkeskolen, hvor hver fjerde er tabt i forhold til at komme ud med den karakter, der er adgangskrav til de videregående uddannelser, det kan vi simpelthen ikke være bekendt,” sagde Kristine Vesterskov Olsen (A) på kommunalbestyrelsesmødet.

Hvert andet år er alle kommuner forpligtet til at udforme en kvalitetsrapport på folkeskoleområdet. Rapporten kan anvendes som et ledelsesredskab og danne styringsgrundlag for et dialogisk samarbejde mellem kommunalbestyrelser, forvaltninger og skoleledere. Kvalitetsrapporten er desuden en del af skolebestyrelsens grundlaget for tilsyn med skolerne. Den er et værktøj til at styre efter mål og resultater, og den skal vise, i hvilket omfang kommunes skoler lever op til de politiske mål. I Kalundborg Kommune er der trukket beslutning om at udforme en kvalitetsrapport hvert år, så udviklingen kan følges tæt.

Kvalitetsrapporten er opbygget omkring følgende fem overordnede temaer:

  • Fravær og trivsel
  • Faglige resultater og løfteevne
  • Fra folkeskole til ungdomsuddannelse
  • Samarbejde om overgange og åben skole
  • Stærke børnefællesskaber.  

Elevernes trivsel i folkeskolerne ligger stabilt tæt på landsgennemsnittet og deres fravær er faldet fra 7,1% i 2017/18 til 6,7% i 2019/20, men fraværet er dog stadig højere end landsgennemsnittet. Elevernes faglige resultater set som karaktergennemsnit er faldet en lille smule. Medtages de socioøkonomiske referencer, har skolerne umiddelbart fået en dårlige løfteevne. Ses der derimod på resultaterne i de nationale test for 6. klasse, ser løfteevnen ud til at være forbedret. Kvalitetsrapporten viser inden for temaet ’Fra folkeskole til ungdomsuddannelse’, at flere unge end tidligere er i gang med en ungdomsuddannelse, men den viser desværre også, at hele 25% af alle elever i 2019 ikke opnåede mindst 02 i dansk og matematik, og dermed ikke opnåede direkte adgang til at kunne starte på en erhvervsuddannelse. 

”Det er ikke tilfredsstillende, at så mange unge ikke opnår adgang til en ungdomsuddannelse, og det skal absolut have politisk førsteprioritet at sikre, at alle unge kan få adgang til at kunne starte på en ungdomsuddannelse,” siger Malene Grandjean.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0