AnnonceLuk annonce




Julemarked på Stejlhøjhus

16-11-2019

Julemarked på Stejlhøjhus 2018. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 23. november er der atter julemarked på Stejlhøjhus, hvor man kan kigge forbi og nyde lidt julestemning.

Stejlhøjhus, Bo og Aktivitet byder indenfor til julemarked lørdag den 23. november. Her kan man købe sine julegaver i god tid, og det hele er håndlavet fra centerets værksteder

Man kan bl.a. finde smukt håndlavede keramik, glas, unika julepynt, slidstærke håndvævede viskestykker, puder, grydelapper i flotte farver, pyntegrønt, juledekorationer, adventskranse, julebageri, og der er sjove aktiviteter for både børn og voksne som fiskedam og tombola med spændende præmier.

Julemarkedet bliver krydret med juletoner fra centret eget band ”kryds og tværs”, og man kan også være heldig at møde julemanden.

"Julemanden deler slik ud og tør man, kan man blive fotograferet med julemanden i sin kane og få lavet julekort. Hvis sulten melder sig, kan man også købe sandwich, æbleskiver og gløgg i husets kantinen," fortæller Karina Boye fra Stejlhøjhus.

Det populære julemarked har åbent lørdag den 23. november fra kl. 10 – 15 adressen er Stejlhøj 2 i Kalundborg. Alle er velkomne, og der er gratis parkering og indgang.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0