AnnonceLuk annonce




Cykelstier: Kalundborg blandt de dårligste

07-08-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune er en af mange kommuner, hvor borgerne bestemt ikke har lyst til at cykle, fordi de ganske enkelt ikke føler sig trygge ved at cykle, eller ved at sende deres børn ud i trafikken primært pga. manglende cykelstier.

Dansk Cyklistforbund har lavet en undersøgelse for at finde ud af, hvor i landet danskerne er bange for at cykle, og Kalundborg Kommune får ikke ros med på vejen i denne sammenhæng. Tværtimod trækkes Kalundborg frem i undersøgelsen, som en af de dårligste kommuner i landet, når det handler om at cykle sikkert fra A til B.

Danmark er et cykelland, og vi plejer at sige, vi er blandt de bedste i verden. Men de knap 4.000 indberetninger, som Cyklistforbundet har fået, viser, at cyklister i Danmark ønsker store forbedringer. Fra nord til syd meldes om strækninger, hvor det ikke er rart at være cyklist. De mange kritiske indberetninger handler især om én ting: utryghed. Alt for mange steder, især på landet, er der slet ingen cykelsti. Det betyder fx, at både voksne og børn oplever, de kører med livet som indsats. For eksempel på hovedveje hvor lastbiler drøner tæt forbi med 90 kilometer i timen, og cyklister er henvist til at køre på det, man i Belgien i folkemunde kalder en ’drabs-stribe’, der er et smalt spor i siden af vejen.

Det halter meget bagefter i Kalundborg

Ved Kalundborg lyder en af indberetningerne således: "Smalle cykelbaner, langt stærkt trafikeret indfaldsvej til Kalundborg med hurtigkørende biler og tung trafik. Flere dræbte cyklister på denne strækning." Indberetningerne rundt i landet, herunder også i høj grad Kalundborg Kommune, viser desuden, at der er problemer med dårligt udsyn, cykelstier der ikke er vedligeholdte, eller slet ikke er der, manglende belysning og for stort pres på de cykelstier, der findes.

Ole Stahl Nielsen, der er repræsentant for Cyklistforbundet i Kalundborg fortæller, at der har været mange indmeldinger fra Kalundborg Kommune, hvilket dog passer meget godt med hans egen opfattelse af, at det halter bagefter i Kalundborg.

”Der er behov for, at vi får meget bedre cykelinfrastruktur i Kalundborg. Byen er på mange måder en udfordring at cykle i, blandt andet på grund af geografien, som er sådan, at folk bor vest for byen, men arbejder øst for, og derfor skal mange transportere sig igennem byen. Der mangler simpelthen cykelstier. Jeg har de seneste 5-6 år løbende holdt møder med kommunen, og oplever en større lydhørhed nu. Den har gjort noget, og har flere planer om at bygge i det åbne land – og kommunen har sat 35 mio. kr. af over tre år. Men der sker ikke meget i selve byen, hvor der er store udfordringer,” siger Ole Stahl Nielsen, og fortsætter:

”Jeg har udarbejdet en cykelanalyse, og det er faktisk i byen, der er stort potentiale for flere cyklister, hvis man binder cykelruterne bedre sammen. Jeg kan også se på indberetningerne, at mange cykelstier har ujævne overflader, så der er også behov for udbedringer af det. Og så har vi også udfordringer på landet med veje, der er meget utrygge at cykle på, så der er nok at forbedre i Kalundborg Kommune.”

Indberetninger kan bruges fremadrettet

Birgitte Kofod Møller, der er landskabsarkitekt ved Kalundborg Kommune mener også, at man kan bruge de mange indberetninger fremadrettet.

”Kortet viser, at vi har nogle dejligt aktive cyklister i Kalundborg kommune. Der er rigtig mange gode indmeldinger, som vi kan bruge fremadrettet. Det gælder både i vores screening og vurdering ved udvælgelse af projekter i trafiksikkerhedsarbejdet samt i ’Infrastrukturplan for Kalundborg By’ som vi skal udforme i år,” siger hun.

Et dystert billede af cykel-Danmark

Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam, mener, at de mange indberetninger tegner et meget dystert billede. 

”Det er faktisk skræmmende læsning. Folk er bekymrede for liv og førlighed og henviser flere steder til tidligere ulykker, hvor cyklister er blevet dræbt eller kommet til skade. Kortet dokumenterer, hvad vi har sagt i flere år. Der er behov for massive investeringer i cykel-infrastruktur i Danmark. Det er ikke rimeligt, at cyklister er så utrygge ved at cykle, at de helt opgiver at cykle på bestemte strækninger. Det betyder, at færre cykler, og det er bestemt ikke det, vi har behov i en tid, hvor færre og færre danskere vælger cyklen,” siger Klaus Bondam.

For nylig kom ulykkestallene for 2018, som viser, at 16 pct. flere cyklister kom alvorligt til skade, lettere til skade eller blev dræbt i trafikken fra 2017 til 2018.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0