AnnonceLuk annonce




Politikere undrer sig over processen vedr. million-projekt

09-03-2019

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Skolen på Herredsåsen i Kalundborg er en af fire skoler i Danmark, som er i fuld gang med at blive omdannet til LEAPS skole. LEAPS står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. Det blev besluttet i slutningen af 2017, og i januar 2018 blev Børn- og Familieudvalget orienteret om beslutningen, ligeledes gjorde pressen, og dermed også borgerne i kommunen. 

Flere politikere undrede sig allerede tilbage i januar 2018 over, hvorfor man ikke havde inkluderet dem i beslutningsprocessen. Thomas Malthesen Hiorth (SF), der sidder i Børn- og Familieudvalget, bad derfor om, at drøfte beslutningsprocessen vedr. indførelse af LEAPS på Skolen På Herredsåsen, på Børn- og Familieudvalgsmødet i onsdags. Dette, fordi han undrer sig meget over, hvorfor projektet ikke er politisk behandlet, når der er tale om et projekt, der kommer til at koste minimum 11 mio. kr. for kommunen.

Thomas Malthesen Hiorth og Gert Larsen (løsgænger), der ligeledes sidder i Børn- og Familieudvalget, fortæller begge, at da man spurgte ind til LEAPS projektet i januar 2018, hvor man blev orienteret, fik man blot af vide, at det var besluttet, og at det ikke ville koste kommunen noget. Det var fonde, der betalte.

”Jeg kritiserede beslutningsprocessen på vores møde i onsdags. Vi fik af vide, at der ikke er sket noget, der strider mod lovgivningen og kommunens procedurer, og det stoler jeg selvfølgelig på, men så bør der kigges nærmere på vores procedurer for sådanne beslutninger. Selvfølgelig skal vi, i udvalget, orienteres og være med i beslutningsprocessen. Og det er da mærkeligt, at vi, i udvalget, først får af vide, at projektet ikke koster noget, for så fire måneder senere at få af vide, at nu koster det flere mio. kr.,” siger Thomas Malthesen Hiorth, der sidder i Børn- og Familieudvalget (SF). Gert Larsen supplerer ham:

”I januar fik vi af vide, at det ikke kostede noget, da det var fonde, der betalte det. Vi bliver så orienteret i mødet i maj om, at kommunen skal betale 11 mio. kr. til LEAPS projektet, og det kom i den grad meget bag på os alle. Det lugter af et prestigeprojekt, der skal presses igennem. Jeg så gerne, at man havde talt med forældre, lærere, tillidsrepræsentant, MED-udvalg samt udvalget, før man traf beslutningen.”

”Jeg mindes ikke, at vi har sagt, at det ikke koster noget. Vi vidste jo, at vi skulle have forhandlet vilkår med de lærere, der skal være med i projektet, og det skulle vi jo have afklaret," svarer direktør på Børne-, Skole- og Familieområdet, Mette Heidemann, på kritikken.

Udgifter er løn til lærere

Ifølge Mette Heidemann er kommunens udgifter nemlig løn til lærerne. De øvrige udgifter i projektet betales af KATA-fonden. Der er indgået en aftale om lærernes vilkår, som betyder, at lærernes undervisningstimetal nedsættes i både det år, de er under uddannelse, og de efterfølgende implementerings-år, således at lærerne gives gode rammer for forberedelse af de forskellige LEAPS-undervisningsforløb.

”Konkret betyder den aftale, at der er ansat næsten fire fuldtidsmedarbejdere på Skolen På Herredsåsen i projektperioden for at sikre, at eleverne modtager den undervisning, de skal have, selv om mange lærere bruger tid på kompetenceudvikling. Den samlede udgift hertil beløber sig til ca. 11 mio. kr. over projektets seksårige periode,” fortæller hun.

Men uanset, hvad udgifterne er, er det processen, som flere af politikerne i udvalget undrer sig over.

”Selve sagen er meget tynd i forhold til, at sætte gang i sådan et kæmpe projekt til så mange penge. Jeg har haft indsigt i sagsakterne, fordi jeg netop har undret mig over processen, og der kan jeg konstatere, at sags-grundlaget i forhold til at tage den beslutning, er tyndt, og det bør man stramme op på. Det der er helt forkert i min verden. Projektet er finansieret af diverse puljer internt i kommunen, så det giver mig da lejlighed til at se på, hvad der er grundlaget for at bruge disse, hvor store de er mv.,” siger Thomas Malthesen Hiorth.

”Det er en meget mærkelig proces, at det ikke er behandlet politisk. Vi er trods alt også ansvarlige mht. økonomi, men man kan jo lige så godt blive hjemme, når de bare handler hen over hovederne på os i udvalget. Det er et stort og dyrt projekt, og det er ikke tilfredsstillende på nogen måde, at vi ikke er blevet hørt,” siger Gert Larsen.

Mette Heidemann erkender, at processen kunne være tilrettelagt anderledes:

Set i bakspejlet så ja. Ja, processen kunne godt være tilrettelagt anderledes, men der er ikke noget lettere end at være bagklog.”

Hvad med Raklev Skole?

Fra august 2019 bliver Skolen på Herredsåsen altså LEAPS-skole, hvilket indebærer en ny og anderledes tilgang til undervisningen. Skolebestyrelsen på Raklev Skole har udtrykt bekymring i forhold til, hvordan eleverne fra Raklev Skole kan indgå i undervisningen, når de i 7. klasse begynder på Skolen på Herredsåsen. Punktet blev ligeledes behandlet på udvalgsmøde i onsdags, og skal nu behandles videre i kommunalbestyrelsen. 

KATA- fonden har meddelt, at det ikke er muligt, inden for de eksisterende aftaler og ressourcer, at implementere LEAPS på to forskellige skoler i Kalundborg. Fonden er dog åben for, at Raklev Skole kan blive LEAPS-skole, forudsat at Raklev Skole og Skolen på Herredsåsen sammenlægges. 

Thomas Malthesen Hiorth fortæller imidlertid, at han sammen med Gert Larsen og Kristine Vesterskov Olsen (S) har sendt punktet om Raklev Skole videre til kommunalbestyrelsen.

”Gert Larsen, Kristine Vesterskov Olsen og jeg har bedt om, at den bliver sendt videre til kommunalbestyrelsen med den begrundelse, at vi synes, at der er tale om en skolenedlæggelse. Og en sådan beslutning, finder vi, er en del af en debat om en skolestruktur. Vi vil derfor gerne have en debat om emnet til næste kommunalbestyrelsesmøde,” siger Thomas Malthesen Hiorth.

Bl.a. Gert Larsen forstår heller ikke, hvorfor man ikke tog Raklev Skole med i beregningerne, da man traf beslutningen om, at Skolen På Herredsåsen skulle være LEAPS skole.

”Der blev spurgt ind til Raklev Skole, men det blev fejet af, og nu skal det så også behandles, og kommer til at koste ekstra penge. Som det er nu, tager forældre deres børn ud af Raklev Skole, fordi de ikke vil have, at de ikke er forberedt på LEAPS, når de skal på Skolen På Herredsåsen efter 6.kl.,” siger Gert Larsen.

Mette Heidemann forstår ikke helt kritikken, da hun fortæller, at man fra begyndelsen har talt om, at Raklev skulle være en del af LEAPS projektet.

”Jeg har ikke været med fra begyndelsen, men jeg ved, at man fra starten har talt om, at Raklev Skole skulle ind i LEAPS projektet,” siger hun.

Der er lavet tre modeller med muligheder for at implementere LEAPS på Raklev Skole, samt en mulighed for at tilvælge frit overbygningsvalg for udvalgte årgange på Raklev skole. De tre modeller er: 

  • Model 1: Raklev Skole som integreret afdeling i Skolen på Herredsåsen
  • Model 2: Fælles ledelse mellem Raklev Skole og Skolen på Herredsåsen
  • Model 3: Raklev Skole forbliver selvstændig skole, men der indføres tættere samarbejde i 5. og 6. klasse. 

Administrationen anbefaler model 1.

Fakta:

LEAPS er et læringsinitiativ, som står for Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science. LEAPS baserer sig på international forskning og lægger vægt på, at læring ikke kun skal være boglig. Undervisningen skal foregå i projekter, som har skarpe læringsmål, krav om synlige resultater og fokus på problemløsning og samarbejde.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0