AnnonceLuk annonce




Fjernvarmearbejde skaber problemer for bilister

12-07-2018

Kalundborg Forsyning laver pt. fjernvarmearbejde på Lundevej i Kalundborg, hvilket betyder, at der ligger store jernplader på fortovet. De generer imidlertid flere billister, da de ridser fælgene på bilerne, når man kører forbi.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Forsyning laver i øjeblikket fjernvarme på Lundevej i Kalundborg, hvilket betyder, at der ligger nogle store jernplader på den, i forvejen, smalle vej. Det har betydet ridset fælge på bilerne for flere borgere.  

Flere borgere har henvendt sig til TV-Kalundborg, fordi de ikke kan undgå at påkøre jernpladerne, der rager udover fortovet på Lundevej i Kalundborg, hvor Kalundborg Forsyning pt. laver fjernvarmearbejde. Det betyder, at nogle har fået ridset deres fælge på bilen, når de er kørt forbi til trods for, at de har kørt meget langsomt.

Laura Jensen, der er teamleder ved Kalundborg Forsyning har ikke fået nogle klager fra borgere, men vil straks få nogen til at se på sagen.

”Vores projektleder er på ferie, og vi har ikke modtaget nogle klager, men jeg sender en der ned og kigger på det med det samme,” fortæller hun.

Ydermere kan Laura Jensen oplyse, at pladerne er fjernet inden for kort tid, men at Kalundborg Forsyning dog er nødt til at skulle tilbage og arbejde på stedet på et senere tidspunkt.

”Men de fylder op nu, og lægger asfalt inden weekenden. Hvilket betyder, at pladeren bliver fjernet. Vi fandt dog nogle ting, der gør, at vi er nødt til at åbne op igen på Lundevej, og muligvis også i Hærvigsgade, men hvornår må jeg være svar skyldig.”



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0