AnnonceLuk annonce




Trine er ny formand på Røsnæs

02-09-2020

Trine Fogh Lauridsen, uddannelsesleder på Kalundborg Gymnasium, og nu også formand på Røsnæs. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Trine Fogh Lauridsen er ny formand for Røsnæs Udvikling og Beboerforening. Hun afløser Troels Birk Kristoffersen, som efter en årrække har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet efter et kæmpe arbejde for at få Røsnæs på landkortet.

Trine Fogh Lauridsen, til daglig Uddannelseschef på Kalundborg Gymnasium, kan nu også sætte titlen som formand for Røsnæs Udvikling og Beboerforening på sit visitkort. Det stod klart efter mandagens generalforsamling, hvor Troels Birk Kristoffersen på forhånd havde meddelt, at han ikke ville fortsætte som formand.

46-årige Trine Fogh Lauridsen har boet på Røsnæs de sidste 10 år og var i forvejen med i bestyrelsen for Røsnæs Udvikling og Beboerforening.

Det er Troels Birk Kristoffersen som formand, og Mogens Anholm som næstformand, der har gået forrest i det store arbejde med Røsnæs Rundt projektet, og sidstnævnte fortsætter på posten som næstformand og støtte for den nye formand.

”Jeg vil hjælpe alt det jeg kan, jeg har en lang række af kontakter som på ingen måde skal gå tabt,” fortæller Mogens Anholm, og fortsætter,

”Vi skal arbejde med turisme, bosætning og event, og så skal vi være bindeled mellem alle foreninger og firmaer på Røsnæs, så vi taler med en stemme.”

Nyvalgt til bestyrelsen for Røsnæs Udvikling og Beboerforening er, Katrine Fejlskov og Anders Lejbach.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0