AnnonceLuk annonce




Skader på ejendom efter påkørsel for 70.000 kroner

30-07-2019

Murermester Thomas Giese, TG Byg, måtte rykke hurtigt ud da en bil påkørte en ejendom i Gørlev. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Murermester Thomas Giese fra TG Byg måtte smide hvad han havde i hænderne, efter at en vanvidsbilist havde påkørt en ejendom på Algade mandag morgen, der var nemlig nedstyrtningsfare.

Det er dagen der på, Algade i Gørlev ligner efterhånden sig selv efter det vanvittige solouheld mandag morgen hvor to ejendomme blev påkørt, af en personbil som nærmest blev revet fra hinanden.

Lige da uheldet skete befandt forretningsfører for Gørlev Boligselskab, Jens Philip Jensen, sig i Rema 1000 og han ringede straks til murermester Thomas Giese fra TG Byg, som smed hvad han havde i hænderne og kørte til Algade med noget afstivning, så skaderne ikke blev værre på ejendommen Algade 22, hvor brandvæsenets indstaleder vurderede at der kunne være nedstyrtningsfare, og faktisk var Thomas Giese færdig med at understøtte det ødelagte murværk da beredskabsstyrelsen kørte ind i byen, og de kunne vende bilen og returnere.

Tirsdag morgen var Thomas Giese så tilbage i Algade og i gang med at udbedre de skader som der er sket ved påkørslen, og skaderne er omfattende, udover at der mangler et stort stykke af dobbeltstensmuren i porten, er der store skader på den modsatte væg i porten.

”Hele hjørnet ved porten skal pilles ned, væggen er revnet to meter ind i porten, og ud mod gaden er væggen trykket så meget at gummifugen ved nedløbsrøret er trykket helt ud, så det bliver en større sag, jeg vil tro at det hurtigt løber op i omkring 70.000 kr.,” siger Thomas Giese, som måtte trække en mand ud fra en større opgave for at udbedre skaderne i Algade.

”Det er sommerferie lige nu, men vi er i gang med nogle større sager, hvor det er lidt nemmere lige at flytte en mand, derfor kunne vi rykke ud så hurtigt,” fortæller Thomas Giese.

TG Byg har ialt fem mand inkl. murermesteren selv.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0