AnnonceLuk annonce




Rejsegilde: Den Gyldne Støvle 

30-01-2020

Rejsegilde for Den Gyldne Støvle. Privatfoto: Nadja Vielsted Jensen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når man bygger et hus, skal man, traditionen tro, holde rejsegilde, og det gjorde Svebølle gamle old boys spillerne onsdag middag, hvor der blev holdt rejsegilde for deres nye klubhus.

"Den Gyldne Støvle" er navnet på Svebølles gamle old boys spillernes nye klubhus, hvor der onsdag ved middagstid var rejsegilde. 25 mennesker var mødt op til rejsegildet af det nye klubhus med tilhørende skur, hvor der også ville blive opført et cykelskur til hallens brugere samt et halvtag med borde/bænke sæt til klubbens spillere. 

Det er grundet den nye daginstitution, der skal placeres på "trekanten", at Svebølle Boldklub i samråd med Kalundborg Kommune har valgt at placere det nye klubhus tættere på det originale klubhus.

Traditionen tro til et rejsegilde stod Svebøllehallens cafeteria klar med røde pølser og fadøl til de mange fremmødte. Det nye klubhus samt skur og cykelskur forventes at være færdigt i slutningen af næste uge. Det er Old SBI, der ejer klubhuset.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0