AnnonceLuk annonce




Billeder: Kæmpe transformer skal stå på lager i 25 år

30-11-2018

To store mobilkraner løftede den 160 tons tunge transformer i land. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En kæmpe transformer er fredag formiddag ankommet til Kalundborg. Transformeren skal stå på lager i 25 år som en reserve for transformere på vindmølleparken Kriegers Flak i Østersøen.

Fredag først på dagen lagde coasteren Maureen S til kaj i Kalundborg. Med i lasten var en 160 tons tung transformer som skulle løftes op på en blokvogn, derfor var to store mobilkraner kørt i stilling til opgaven, en opgave som var lagt i hænderne på det lokale firma SDK Shipping.

Normalt når der lander så stor en transformer, så er det for at den skal installeres, men sådan er det ikke men den tunge sag som fredag ankom til Kalundborg. Transformeren skal blot stilles på lager og være en reserve til en tilsvarende transformer som er sat op i vindmølleparken Kriegers Flag i Østersøen, som lige nu er under opførelse.

”Transformeren skal gøres klar med mere udstyr, der skal hældes olie på den og der bliver etableret overvågning, så den totalt vejer 240 tons,” fortæller Peter Labuz, Kalundborg, direktør i SDK Shipping, og han fortsætter,

”Transformeren skal stå på vores plads her på Kalundborg Havn i mindst 25 år, det er den garanti firmaet giver på transformeren,”

Der er meget forarbejde og planlægning til sådan en opgave, ikke mindst skal sikkerheden være i top.

”Det er en speciel opgave, men det er ikke noget som vi ikke har prøvet før, hele operationen med at sætte kranerne op, losse transformeren, pakke kranerne sammen, flytte dem og sætte dem op i gen, og sætte transformeren på plads, tager omkring otte timer,” fortæller Peter Labuz.

En tilsvarende transformer, magen til den som ankom fredag, er landet i Kalundborg tidligere på året, så de næste 25 år skal de to transformere stå som reserve på en lagerplads på Kalundborg Havn, klar til at blive lastet på et skib og sejlet til Kriegers Flak, hvis der skulle ske noget med dem som står der.

Det er bl.a. for at sikre forsyningssikkerheden fra det som bliver Danmarks største havvindmøllepark.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0