Virksomheder og kommune mødes endnu engang til dialogmøde
”Det er stadigvæk vigtigt, at vi holder fokus og bakker hinanden op i forhold til den manglende dialog der har været mellem kommune og erhvervsliv"

Af Jens Nielsen
Kalundborgegnens Erhvervsråd og Kalundborg Kommune inviterer endnu engang til dialogmøde, denne gang med fokus på den lokale erhvervsklimaanalyse, samt de indsatser som er igangsat på baggrund af resultaterne.
Det udløste kritik af kommunen, da Dansk Industri sidste år kom med deres årlige analyse af erhvervsvenlighed. Siden er der nedsat en arbejdsgruppe med erhvervsfolk og der har været afholdt et dialogmøde mellem erhvervsfolk og Kalundborg Kommunes administration.
Og selv om der er sket meget siden sidste dialogmøde inviteres erhvervslivet endnu engang til dialogmøde, det foregår onsdag d. 21. maj fra kl. 12.00 til 15.30 i Kalundborghallen.
”Selvom vi i Dialogforum er kommet godt på vej og allerede nu, har fået vendt forskellige arbejdsprocedurer i Kalundborg Kommune, er der fortsat rigeligt at arbejde med, og vi har i den forbindelse stadig brug for erhvervslivets opbakning, for at vi sammen kan opnår de nødvendige forbedringer for vores lokale erhvervsvirksomheder og derved et bedre erhvervsklima i hele kommunen,” fortæller Per Junge, næstformand i Kalundborgegnens Erhvervsråd.
På mødet den 21. maj, bliver nye Erhvervsklima analyse gennemgået og her præsenteres også kommende forbedringstiltag fra Kalundborg Kommune.
Mødeledere vil være næstformand i Kalundborgegnens Erhvervsråd, Per Junge, Electricom A/S - og kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen, Kalundborg Kommune.
På ”scenen” vil også være Tom Johansen, Urhøj ApS, og tekniskdirektør Michel van der Linden, Kalundborg Kommune.
Mødet er et dialogmøde, hvor erhvervslivet meget gerne må stilles spørgsmål under vejs.
”Det er stadigvæk vigtigt, at vi holder fokus og bakker hinanden op i forhold til den manglende dialog der har været mellem kommune og erhvervsliv, så derfor opfordrer erhvervsrådet til at virksomhederne får tilmeldt sig til dialogmødet,” fortæller erhvervschef Lene Bach Jørler.
Mødet er et dialogmøde, hvor erhvervslivet hvor der meget gerne må stilles spørgsmål under vejs.
Læs mere om tilmeldning - klik her