Vind 10.000 kr. til julegaver

Konkurrencen starter søndag d. 27. november 2022 kl. 15.00, i forbindelse med, at julebelysningen tændes i Kalundborg by.

Vind 10.000 kr. til julegaver
Hver gang man handler i en butik som er medlem af Vores Kalundborg, kan kunderne udfylde en kupon og deltage i konkurrencen om 10.000 kr. til køb af julegaver. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Igen i år har en heldig borger mulighed for at vinde 10.000 kr. til julegaver i en konkurrence som byens pengeinstitutter og Vores Kalundborg står bag.

Efterhånden er det blevet en fast tradition, at byens pengeinstitutter forsøder en kunde som har handlet i en af byens forretninger, som er medlem af Vores Kalundborg, med et gavekort på hele 10.000 kr. til køb af julegaver.

Sådan bliver det også i år. De seks pengeinstitutter, Arbejdernes Landsbank, Dragsholm Sparekasse, Sparekassen Sjælland, Danske Bank, Jyske Bank og Nordea, er er endnu engang sponsor for konkurrencen, uskrevet af Vores Kalundborg.

Hver gang, at kunderne handler lokalt i en af byens butikker, der er medlem af Vores Kalundborg, kan de udfylde en kupon, og dermed være med i konkurrencen om, at vinde 10.000 kr. til at købe julegaver for i byens butikker.

Konkurrencen starter søndag d. 27. november 2022 kl. 15.00, i forbindelse med, at julebelysningen tændes i Kalundborg by.

Konkurrencen løber helt frem til til og med torsdag den 15. december 2022 kl. 12.00. Vinderen vil blive udtrukket fredag d. 16. december og får direkte besked. 

Søndag formiddag d. 18. december skal præmien på de 10.000 kr. så omsættes til gaver i mindst tre forskellige forretninger som er medlem af Vores Kalundborg. Her vil vinderen blive kørt rundt i en flot hestevogn mellem forretningerne.

Del