Vild med Abba? Oplev flot show i Løve Forsamlingshus

AbbaGirls – flot show med Abba hits - god underholdning og fællesspisning i Løve Forsamlingshus. 

Vild med Abba? Oplev flot show i Løve Forsamlingshus
AbbaGirls optræder i Løve Forsamlingshus lørdag den 3. oktober. PR foto

Af Charlotte Koefoed  charlotte@tv-kalundborg.dk

Oplev et festligt genhør med ABBAs største hits, når to tidligere forsangere fra det internationale tribute-show Björn Again går på scenen.

Publikum kan glæde sig til klassikere som Waterloo, Dancing Queen og Money, Money, Money – leveret med flotte vokaler, koreografi og smukke kostumer.   

Det sker lørdag den 3. oktober i Løve Forsamlingshus, hvor dørene åbnes klokken 17.30. 

Der er fællesspisning klokken 18 og musikken begynder klokken 19.30. 

Der er hygge og festligt samvær efter koncerten og frem til klokken 23.

Det er Løve Forsamlingshus i samarbejde med Liv I Forsamlingshusene. der står bag arrangementet. 

Billetprisen inkluderer spisning, kaffe og kage. Der vil være salg af drikkevarer. Menuen er forloren
hare med tyttebær, asier, skyer sauce og stegte kartofler.
Køb billetter via link.

Del