Vil I tjene penge til jeres klub?

Nu kan man, som forening, deltage og tjene penge til foreningens fælleskasse.

Vil I tjene penge til jeres klub?
Kalundborg Kommune er partner i konceptet Ren Natur, der arrangerer affaldsindsamlinger over hele landet. Arkivfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune er partner i konceptet Ren Natur, der arrangerer affaldsindsamlinger over hele landet. Nu kan man, som forening, deltage og tjene penge til foreningens fælleskasse.

Hvis man er en forening, der har lyst til at tjene lidt penge til klubkassen, kan man nu samle skrald og tjene penge. Kalundborg Kommune inviterer lige nu alle lokale foreninger til at deltage i Ren Natur ved at samle affald og tjene penge til klubkassen

Det er let at være med. Man skal blot vælge en rute og tilmelde foreningen, så får man stillet alt det nødvendige udstyr til rådighed.

Der er nu åbent for tilmeldinger. Man skal huske at have foreningens CVR og kontonummer klar ved tilmelding. Det er også en god ide, at have et overblik over ruterne, inden tilmeldingen færdiggøres, idet man vil blive bedt om at prioritere de ruter, man helst vil have. Man kan læse mere og tilmelde foreningen en affaldsindsamlingsrute her: https://www.rennatur.org/tilmelding/

Ren Natur administrationen tildeler løbende ruter. Første tildeling sker i starten af april. Som forening kan man være heldig at få tildelt én rute, som skal gennemføres én gang enten forår eller efterår - det fremgår af ruten. I vælger selv dagen. I skal være min. 8 og max. 30 deltagere for at gennemføre en rute. Kommunen har godkendt alle lokale ruter, ligesom de er ansvarlig for at afhente det indsamlede affald ved droppunkterne.

Del