Af Jens Nielsen - Video: Privat
En større motorbåd udbrændte totalt lørdag lige over middag ud for Mullerup Havn.
En bådejers værste mareridt blev virkelighed lørdag lige over middag, da en større motorbåd pludselig begyndte at brænde på åbent hav omkring et kilometer ud for Mullerup Havn.
Vestsjællands Brandvæsen blev alarmeret kl. 13.33 og på det tidspunkt var båden allerede overtændt og stod ikke til at redde.
Brandvæsenet fik båden trukket ind under land med deres hurtiggående redningsbåd så slukningsarbejdet kunne udføres og nu er båden sunket uden for indsejlingen til Mullerup Havn oplyser brandvæsenets indsatsleder Jesper Christensen.
Der var en mand ombord på motorbåden da der udbrød brand i motorrummet. Han fik sig reddet over på en anden båd, men ilden bredte sig på den store motorbåd.
Lige nuu arbejdes der på, at få hævet den forliste motorbåd ud for Mullerup Havn.