Video: Tabere og vindere

KV21: I Kalundborg Kommune er der 39.302 stemmeberettigede borgere, og der er afgivet i alt 25.588 stemmer.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Video: Jens Nielsen

Stemmerne til KV21 er talt op for Kalundborg, og partierne sidder i skrivende stund omkring bordet på Kalundborg Kommune og forhandler.

I Kalundborg Kommune er der 39.302 stemmeberettigede borgere, og der er afgivet i alt 25.588 stemmer, hvoraf nogle dog er blanke eller ugyldige stemmer. Stemmeprocenten i Kalundborg Kommune var på 65,11 pct., hvorimod den var på 69,90 pct. ved sidste kommunalvalg i 2017.

I Kalundborg er Dansk Folkeparti gået voldsomt tilbage med 9,2 pct., og har nu halveret sine mandater i Kommunalbestyrelsen (KB) fra 4 til 2. Derimod er Nye Borgerlige gået frem med 6,5 pct., og kan således sende 2 i KB. Socialdemokratiet og Venstre står stort set status quo, Socialdemokratiet går frem med 0,5 pct. og har 8 i KB, og Venstre tilbage med 0,3 pct., og har 10 i KB. Konservative går frem med 2,7 pct., og kan sende 1 i KB. Radikale Venstre tilbage med 0,6 pct., men beholder sin ene mandat i KB. Hvorimod SF går frem med 3,4 pct. og kan gå fra 1 til 2 mandater i KB. Enhedslisten går 0,1 pct. tilbage og beholder således sin ene mandat i Kommunalbestyrelsen. Liberal Alliance, Demokratisk Fællesliste og Frihedslisten kom ikke ind.

Martin Damm (V) bliver borgmester for 4. gang, og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti danner konstellation om det brede samarbejde.

Natten til onsdag forhandlede de fem partier fortsat med bl.a. Socialdemokratiet for at være i stand til at skabe et bredt samarbejde henover midten. Ligesom de afventede de personlige stemmetal.

Del