Video: Jens Nielsen
Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk
I mere end en uge har en 40 tons tung gravemaskine ligget uhjælpeligt fast i en mose i Røsnæs Strandpark.
Torsdag i sidste uge måtte Hærens bjergningssektion trække sig tilbage med uforrettet sag, men tirsdag var de klar igen
Hæren stillede denne gang med hele to bjergningskampvogne, men opgaven er sværd og tøvejret har ikke gjort opgaven nemmere
De mange soldater, støttet af mandskab fra SOS Dansk Autohjælp i Kalundborg gik til opgaven med stor iver, men det var som om at gravemaskinen ikke helt ville slippe mosen.
Flere løsninger blev prøvet og lige så stille begyndte det at lysne for bjergningsfolkene, den 40 tons tunge kæmpe flyttede sig stille og roligt og sent tirsdag eftermiddag er der lys forude, men gravemaskinen sidder stadig fast i mosen og der er flere timers arbejde endnu.
Arbejdet med at få gravemaskinen på ret køl fortsætter onsdag morgen