Video: 100 fik masser af sved på panden på årets sidste dag

2400 gentagelser fordelt over flere forskellige øvelser kan nok tage pusten fra de fleste, men ikke for de omkring 100 medlemmer af Crossfit Kalundborg som benyttede årets sidste formiddag til at få masser af sved på panden.

Tekst, foto og video af Jens Nielsen

Crossfit Kalundborg havde inviteret til masser af sved på panden på årets sidste dag. Den invitation var der lige omkring 100 som havde taget imod.

Om få timer skifter kalenderen til 2024 derfor var det også helt naturligt, at deltagerne til dagens WOD (Workout of the Day) hos Crossfit Kalundborg skulle lave hele 2400 gentagelser inden den stod på champagne og kransekage.

2400 gentagelser fordelt over flere forskellige øvelser kan nok tage pusten fra de fleste, men ikke for de omkring 100 medlemmer af Crossfit Kalundborg som benyttede årets sidste formiddag til at få masser af sved på panden.

”Dagens WOD er lavet helt uden udstyr, så det er udelukkende øvelser med kroppen og i dag har vi lavet det lidt særligt, det er jo 2024 lige om lidt så derfor skal deltagerne lave 2400 gentagelser. Vi er lige omkring 100 mennesker og det var vi også sidste år, så dejligt at så mange har lyst,” fortæller Shannie Sølvberg Gagnér da Silva, som sammen med Michael Hougaard da Silva, ejer CrossFit Kalundborg

Del