Video: Masser af fest flere dage i træk

Torsdag blev de mange gæster så budt på musik fra Gasbox og Karl Hermans Trio. Gasbox fik med deres Kim Larsen musik hurtigt sat stemning blandt gæsterne torsdag aften,

Tekst, foto og video af Jens Nielsen

Med overskriften ’Lidt byfest ska´ vi sku ha', har værtshuset Kontoret i Kalundborg taget hul på flere dages byfest og kan melde ’alt udsolgt’ til spisning både torsdag, fredag og lørdag. 

I lighed med de seneste år er Kontorets gårdhave udvidet med telte på parkeringspladsen, så bliver der plads til flere hundrede hver aften, når der spilles op til dans, drinks og kolde fadøl.

Kontorets byfest startede allerede onsdag eftermiddag med den traditionelle fodboldturnering i Munkesøen, hvor alle hold mødte op udklædte, og hvor der efterfølgende var efterfest og præmieuddeling på Kontoret.

Torsdag blev de mange gæster så budt på musik fra Gasbox og Karl Hermans Trio. Gasbox fik med deres Kim Larsen musik hurtigt sat stemning blandt gæsterne torsdag aften, der gik ikke lang tid før der var dans både på dansegulvet, men også på bordene.

Fredag er der både DJ og tre bands på scenen. DJ Daddy-Cool starter festen, så følger Zididada, Queen of Denmark og det bliver Hotter Than July som slutter festen torsdag.

Lørdag står de populære Sømændene på scenen, efterfulgt af Hits4u.

”Vi har totalt udsolgt til spisning alle dage, især fredag kunne vi sælge mange flere billetter til, men dem som ikke har fået sikret sig en spisebillet, har mulighed for at komme ind efter spisningen,” fortæller Morten Nystrup, kontorchef på Kontoret.

Det er Kvickly Kalundborg som igen i år serverer en lækker buffet alle tre dage inden musikken starter.

20-års jubilæum

Med mange hundrede gæster på Kontoret over flere dage har Trine og Morten Nystrup et helt team af godt trofaste hjælpere. En af de meget trofaste er Evald Zacho, han kan til dette års byfest fejre 20-års jubilæum som medhjælper på Kontoret og kontorchefen håber han bliver 20 år mere

Del