Video: Flyttede stor hal i et stykke

Video: HRS

Af Jens Nielsen

En 150 kvadratmeter stor hal blev tirsdag morgen flyttet i et stykke på virksomheden HRS på Langagervej i Kalundborg.

I forbindelse med en udvidelse af smedevirksomheden HRS på Langagervej i Kalundborg lå en stor hal på 150 kvadratmeter i vejen.

Tirsdag morgen blev hallen så flyttet i et stykke på en blokvogn efter, at smedevirksomheden havde udtænkt en snedig plan.

Normalt ville sådan en hal blive pillet fra hinanden, hvis den skulle flyttes, men hos HRS blev der svejset en løfteramme indvendig i hallen og på bare to timer var hele operationen overstået.

Vi udtænkte en plan og  har svejset en kraftig stålramme indvendigt i hallen, og så har vi ringet efter en stor blokvogn, som tirsdag bakkede ind for at ’skyde ryg’. Hermed kom hele hallen til at svæve, og kunne trilles over og sænkes ned på det ny støbte betonfundament,” fortæller Jørgen Larsen, koordinator hos HRS.

Del