Video: Flot fyrværkeri-show som afslutning på julefrokost
Novonesis havde på forhånd været ude og fortælle om fyrværkeriet og derfor var rigtigt mange mødt op, især i området ved Asnæsværket, for at få oplevelsen af et professionelt fyrværkeri.
Af Jens Nielsen
Novonesis fejrede deres julefrokost med et kæmpe fyrværkeri-show sent fredag aften, til glæde for både medarbejderne men lige så meget for mange borgere i Kalundborg.
I de sidste 40 år har Novonesis (tidligere Novozymes) i Kalundborg holdt julefrokost sammen med Novo Nordisk. Nu er Novo Nordisk blevet for store til at Novonesis kan være der.
Derfor var den første selvstændige julefrokost som Novonesis fredag aften inviterede til. Det foregik i den gamle stald på Lerchenborg Gods som til dagens anledning var blevet pyntet flot op med runde borde så de 435 tilmeldte medarbejdere kunne holde årets julefrokost.
”Vi har stort set kun brugt lokale leverandører til vores julefrokost, vi vil gerne give noget igen, så det er Skipperkroen der har stået for maden, Fuglede IF har dækket borde og har fungeret som crew på aftenen, baren er udliciteret til Kino Den Blå Engel, vi har øl fra Skøl, musikken står Move Out for og så er det Østergaard Event som binder det hele sammen,” fortæller Pernille Hartmann Labusz, Site Management Coordinator hos Novonesis.
Julefrokosten sluttede sidst på aftenen med et kæmpe fyrværkerishow over Lerchenborg.
Novonesis havde på forhånd været ude og fortælle om fyrværkeriet og derfor var rigtigt mange mødt op, især i området ved Asnæsværket, for at få oplevelsen af et professionelt fyrværkeri.