Video: Fløjet med helikopter til hospital efter ulykke
Politiet kan umiddelbart ikke sige noget om mandens tilstand, men han er fløjet til Odense Universitets Hospital til behandling.
Af Jens Nielsen - Foto og video: Lind Foto
En mand er blevet fløjet til behandling på Odense Universitets Hospital efter en ulykke i Høng lørdag omkring middag.
Politi, ambulance, lægehelikopter og brandvæsen blev lørdag kort før middag kaldt til et færdselsuheld på Tranevej i Høng hvor meldingen lød på fastklemte i forbindelse med uheldet.
- Der er tale om en ulykke, hvor føreren af en bil rammer en parkeret bil, og dernæst taber kontrollen over køretøjet og rammer ind i en mur, siger vagtchef Boye Rasmussen til TV2 ØST.
Politiet kan umiddelbart ikke sige noget om mandens tilstand, men han er fløjet til Odense Universitets Hospital til behandling. For en sikkerheds skyld er der tilkaldt en bilinspektør, der skal lave en rapport om ulykken.
Politiet oplyser, at ingen øvrige personer kom til skade ved ulykken.