Video: En ikke helt almindelig idrætsdag

Der skulle fx laves det højeste gulerodstårn, der var en øvelse i pallestafet, en balanceringsøvelse og der skulle bygges en vandkatapult af gamle cykelslanger.

Tekst, foto og video af Jens Nielsen

Omkring 500 elever på Kalundborg Gymnasium og HF havde fredag fælles idrætsdag, eller måske nærmere aktivitetsdag. Dagen startede med optog gennem Kordilgade.

Den årlige idrætsdag på Kalundborg Gymnasium og HF startede, traditionen tro, med et stort fælles optog af de omkring 500 elever, gennem Kordilgade, fra Øen og til parken bag gymnasiet, hvor de mange elever fik instruktioner inden de blev sendt ud på de otte forskellige poster som idrætsdagen båd på.

Der skulle fx laves det højeste gulerodstårn, der var en øvelse i pallestafet, en balanceringsøvelse og der skulle bygges en vandkatapult af gamle cykelslanger.

Alle 24 klasser repræsenterede hvert sit land og mange af klasserne var flot klædt ud. Der er også blevet lokket med en bradepandekage fra kantinen til bedste udklædte klasse.

Formålet med den fælles idrætsdag er at ryste klasserne sammen til skoleåret, med en dag fuld af sjove og anderledes aktiviteter, der fremmer det sociale liv på skolen og giver og giver gode oplevelser på tværs af klasser og årgange.

Del