Video: Byfesten blev en stor succes
Der var mange i gaderne som mente, at det efterhånden mindede om stemningen som der var til byfesten før i tiden.
Af Jens Nielsen
Årets byfest er forbi, det har været en stor succes med mange aktiviteter, mange mennesker i gaderne og flot vejr.
Kalundborgenserne og byens mange gæster bakkede flot op om den netop afholdte byfest, som handelsstandsforeningen Vores Kalundborg stod bag.
Programmet var større end tidligere, der var kommet flere caféer og restauranter end set i mange år og det har folk i den grad bakket op om.
”Byfesten i år har været fin på alle måder, den var større end tidligere, der var flere som ville bakke om op byfesten, der var flere aktiviteter, butikkerne involverede sig mere end tidligere og så var der rigtigt mange glade mennesker og det fortæller, at folk i Kalundborg gerne vil feste, det kunne både ses og høres og så var vejret jo fantastisk, der var kun lige lidt af fredagen hvor det regnede, det er vist mange år siden vi har set noget lignende,” fortæller Sven-Erik Kristensen, citychef i Vores Kalundborg, og fortsætter, ”Det er også positivt at Vores Kalundborg har fået flere nye medlemmer i form af flere restauranter, som alle gav den en skalle og flere havde arrangeret levende musik.”
Der var da også mange i gaderne som mente, at det efterhånden mindede om stemningen som der var til byfesten før i tiden.
En af årets nyheder var butiksbanko lørdag morgen hvor bankospillene sad ved borde opstillet udenfor byens forretninger. Når der var banko, blev der trykket på det udleverede kompresserhorn så man kunne høre det i hele gaden. Næsten 100 mødte op for at spille butiksbanko og til næste år bliver bankospillet formentligt endnu større.
Havneparken var igen i år også en del af byfesten med stor succes. Både børneloppemarkedet og flere arrangementer med livemusik trak mange til vandet og i havneparken sluttede byfesten først om søndagen med gratis morgenbord og klovneløb.
Video: Byfest som i 'gamle dage'
Billedserie: En flot byfest lørdag