Video: 550 i højt humør til bierfest

Der var fadøl i literkrus, Heidi’er med lange fletninger og dybe kavalergange og mænd i lederhosen. Hvidebækhallen i Jerslev, var lørdag omdannet til ’Jerslev Stadthalle’.

Tekst, foto og video af Jens Nielsen

Der var fadøl i literkrus og Heidi’er i mange versioner da Fuglede Idrætsforening påskelørdag havde inviteret til Bierfest i ‘Jerslev Stadthalle’. 550 feststemte gæster havde taget festtøjet på og fik et brag af en fest. Fuglede IF kan sætte endnu en succes ind på kontoen.

Der var fadøl i literkrus, Heidi’er med lange fletninger og dybe kavalergange og mænd i lederhosen. Hvidebækhallen i Jerslev, var lørdag omdannet til ’Jerslev Stadthalle’, en ægte bierfest med tyrolerstemning i stil med dem der foregår i Bayern og alpelandene, og man kan vist roligt sige at humøret var højt.

Det er partyorkestret Top Seven der spiller, og kommer med det helt færdige ’bierfest’ koncept, ingen tvivl om at det var populært, det er folk der i den grad kan få en fest i gang, intet mindre end imponerende når stort set alle 550 danser rundt i Hvidebækhallen i en kædedans.

”Vi har solgt 550 billetter, det er omkring 200 færre end sidste gang, men det skyldes nok, at mange er til familiefester som er blevet skubbet til påsken på grund af corona,” fortæller Jakob Beck Jensen, formand for Fuglede IF

Top Seven er Danmarks (måske Europas) eneste live-orkester, der præsenterer 1. klasses nonstop partyunderholdning uden pauser. De første timer af festen var der ægte schlagermusik, senere slog orkestret over i mere populær dansemusik, og dansegulvet var fyldt til bristepunktet lige til orkesteret stoppede præcis kl. 20.

Del