- Vi vil se dit talent
Om du synger, spiller, danser, jodler, tryller eller noget helt andet, så er det med at komme på banen og få tilmeldt dig arrangementet.

Af Jens Nielsen
JUVI Klubben i Kalundborg afholder talentkonkurrence mandag den 13. marts, hvor alle som, på den ene eller anden måde kan underholde, er velkommen. Der er præmier for 6000 kr. til deling mellem de tre bedste.
De fleste kender tv-programmerne X-factor og Danmark har talent, men der er helt sikkert også talenter i Kalundborg Kommune, og dem vil JUVI klubben i Bredgade, Kalundborg, gerne sætte fokus på.
Derfor afholdes der talent konkurrence mandag den 13. marts, med start kl. 19 i lokalerne hos JUVI-klubben i Bredgade, og har du ikke fået tilmeldt dig så kan du stadig nå det.
Om du synger, spiller, danser, jodler, tryller eller noget helt andet, så er det med at komme på banen og få tilmeldt dig arrangementet, der er nemlig hele 3000 kr. til vinderen, 2000 kr. til nr. 2 og 1000 kr. til nr. 3.
Aldersgrænsen for at deltage går fra 0 til 21 år.
Talentkonkurrencen er en årligt tilbagevendende begivenhed, og JUVI-klubben stiller lydanlæg til rådighed for dem som skal optræde.
Man tilmelder sig til konkurrencen ’Kalundborg har talent’ hos JUVI klubbens leder Richard Poulsen på tlf. 20 99 28 14