Vi sover med støvlerne på!

Selv om regeringen siger, at projektet ikke er på dens dagsorden, arbejder stærke politiske og erhvervsmæssige kræfter stadig for, at der brug for en Kattegatforbindelse.

Vi sover med støvlerne på!

Af Jens Nielsen

Foreningen Nej til motorvej på Røsnæs kæmper stadigvæk for, at Røsnæs ikke skal flækkes af en motorvej, og mener ikke at kampen er slut endnu. Det kom frem på den netop afholdte generalforsamling.

Til en meget velbesøgt generalforsamling i Nej til motorvej på Røsnæs søndag, var medlemmerne helt enige om, at projektet om en kattegatforbindelse med en evt. motorvej tværs gennem Røsnæs, absolut ikke er slut.

Selv om regeringen siger, at projektet ikke er på dens dagsorden, arbejder stærke politiske og erhvervsmæssige kræfter stadig for, at der brug for en Kattegatforbindelse, ligesom lokale interesser er meget aktive, mener foreningen.

Så Nej til motorvej på Røsnæs vil fortsat gøre en stor indsats for at mobilisere lokalt.

”Vi vil arbejde for at få folketingspolitikere og kommunalbestyrelsesmedlemmer ud af busken, bl.a.  ved kontakt til transportordførerne,” fortæller Dorete Dandanell, bestyrelsesmedlem i Nej til motorvej på Røsnæs, og fortsætter, ”En anden opgave er at få flertallet i Kalundborg kommunalbestyrelse til at uddybe, hvordan formuleringen i Kalundborg Kommunes nys vedtagne udviklingsstrategi: ”Vi understøtter arbejdet hen imod en ny Kattegatforbindelse, med fokus på værdiskabelse og bæredygtig udvikling i Kalundborg kommune”, kan give mening. Vi har meget svært ved at se, hvordan en motorvej, der vil flække Røsnæs på langs, kan være bæredygtig.”

Efter generalforsamlingen består bestyrelsen nu af: Per Christiansen, Begitta Blahaut, Louise Paascburg, Niels Radisch, Annette Holck, Susanne Jensen, Dorete Dandanell, Bjarne Rye Nielsen, Charlotte Hooge og Hans Jakob Madsen.

Del