Vi smider mere affald i naturen og byrummet end tidligere

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune har modtaget den årlige statusrapport for affald i byrum og grønne områder. På landsplan er mængderne af efterladt affald i byrum og grønne områder steget med 21 % fra 2021 til 2022. Det har netop været drøftet på Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 4. maj, hvor man forsøger sig med forskellige løsninger for at løse affaldsproblemerne.

Kalundborg Kommune deltager i Hold Danmark Rent-samarbejdet med 31 andre kommuner i Danmark. Tallene herfra viser, at Kalundborg Kommune set som gennemsnit på alle lokaliteter ligger midt i feltet af tilsvarende kommuner med hensyn til renholdelsesniveau. Kommunen ligger bedre end gennemsnittet i kategorierne "bolig" og "naturområder". Affaldsmængderne er i gennemsnit steget med 12% i Kalundborg Kommune fra 2021-22. Gennemsnittet for de mindre kommuner er på 32%. Kalundborg Kommunes renholdelsesniveau ligger dog ringere end tilsvarende kommuner på det, der betegnes "kritiske lokaliteter", som fx kan være en lokalitet med meget affald, en lokalitet der ofte besøges af pendlere eller turister eller en lokalitet, der giver de besøgende indtryk af, "at hele kommunen er beskidt eller ren." De affaldstyper, som giver størst udfordringer, er "skod" og "stort affald" (defineres som affald større end et kreditkort). Kommunens andel af stort affald udgør 22 %, mens det er 13 % på landsplan.

”Vi er meget opmærksomme på problemet, da det jo ikke er blevet bedre med årene. Vi kunne jo godt tænke os, at det gik den anden vej, hvilket det også burde. Tendensen i samfundet er jo netop, at vi tænker mere over ikke at smide affald i naturen, at sortere det og i det hele taget passe på miljøet,” fortæller Jakob Beck Jensen (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget, og fortsætter: ”Vi har indkøbt de her censorer til affaldsspandene, der skal sættes i, især ved strandene, så vi bliver mere opmærksomme på, når skraldespandene bliver hurtigere fyldt op. Det er også beklageligt nok, at affaldsspande samler affald omkring sig. Det er ikke let at finde den rette løsning alle vegne.”

Sensorer på affaldsspande

I sommerhalvåret er der en del udfordringer med periodevist affald, særligt på picnic- og festlokaliteter, hvor der sker store og pludselige udsving i affaldsmængden. Det kan skyldes faktorer som godt vejr, events, ungdomsfester med mere. For at opnå en bedre service, er der altså nu opsat lasersensorer i 100 af kommunens skraldespande, så deres fyldningsgrad kan overvåges og være med til at generere den mest optimale tømningsrute. Sensorerne er primært placeret i affaldsspande på picnic- og festlokaliteter samt fjerntliggende eller svært tilgængelige lokaliteter. Det gælder eksempelvis strande, bålhytter, Naturrummet, Møllebakken og rastepladser omkring Tissø.

Hærværk koster dyrt

Hærværk på affaldsspande kostede næsten 100.000 kr. i 2021. Omkring nytåret 2021 blev der sprængt 70 affaldsspande, hvilket resulterede i en merudgift på 98.800 kr. Derfor valgte man ved nytåret 2022 at nedtage affaldsspande i de større byer. Dette resulterede i en væsentlig nedbringelse af antallet af sprængte affaldsspande til 5. Desværre blev busskilte sprængt i stedet. Der var ved årsskiftet 2022 en udgift på 59.500 kr. til nedtagning, opsætning og udskiftning af affaldsspande. Da det primært er plastic-spande der sprænges, vælges metalspande ved nyindkøb.

Udfordringer med fugle i affaldsspande

På alle lokaliteter, hvor folk smider madaffald i affaldsspandene  er der udfordringer med, at fugle hiver affaldet op af spandene, hvorefter vind og dyr hurtigt spreder det over større områder. Da måger er særligt stærke, synes problemet at være størst i Havnsø, Kalundborg midtby og på Gisseløre. Der har i 2022 været afprøvet nogle forskellige klapper, hatte og kanter monteret på eksisterende spande. Desuden er 8 spande på Gisseløre udskiftet til nye spande med låg. Den bedste løsning er ifølge HDR løbende at udskifte affaldsspande med åben top eller med store gennemgående sideindkast til modeller med låg eller ensidigt sideindkast, hvor fuglene ikke kan se gennem spanden. 

Er færre affaldsspande løsningen?

Det drøftes jævnligt, om der skal spares på serviceniveauet ved at skære ned på antallet af affaldsspande. Naturstyrelsen har eksempelvis fjernet mange af affaldsspandene i naturområder og oplever, at det har givet mindre affald i naturen, da 'naturfolk' umiddelbart godt kan finde ud af at tage affaldet med hjem. Mange kommuner har reduceret antallet af affaldsspande med 10-25% og oplever samme tendens. HDR peger dog på, at affaldsspande er den billigste måde at opsamle affald på, og derfor er placeringen af affaldsspandene særlig vigtig for at nedbringe affaldsmængderne

”Uanset, giver jeg hermed en kraftig opfordring til at lade være med at smide noget affald i naturen eller i byrummet. Brug skraldespandene eller tag skraldet med hjem og smid det ud hjemme. Så passer vi bedst på vores natur og vores byrum,” siger Jakob Beck Jensen.

Man kan i øvrigt, på Materielgården i Kalundborg, få et affalds-kit, hvis man har lyst til at samle skrald. Ifølge Jakob Beck Jensen burde det ikke være nødvendigt at borgerne samler affald, men affald i naturen og offentlige byrum er desværre et problem, og nogle borgere er rigtig gode til at samle affald rundt omkring i kommunen. Derfor vil kommunen også gerne stille gratis affalds-kit til rådighed for de borgere.