Varmepumper bliver det helt store emne til minimesse

Voldsomme prisstigninger på både gaspriser og træpiller får mange til at kigge sig om efter andre opvarmningsmuligheder.

Varmepumper bliver det helt store emne til minimesse Indehaver af Urhøj i Gørlev, Tom Johansen, har købt stort ind af varmepumper, men kunderne skal være hurtige. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Åbent hus hos VVS-installatør og energirådgiver Urhøj på Agertoften i Gørlev, nu på lørdag d. 3. september, hvor der foruden øl, vand og grillpølser, bydes på masser af energiløsninger til alt fra familieboligen til store erhvervsløsninger.

Nu på lørdag, den 3. september mellem kl. 11 og 15, byder Tom Johansen og medarbejderne hos Urhøj endnu engang indenfor til Åbent Hus på Agertoften i Gørlev.

Det er 8. år i træk at virksomheden inviterer, såvel nuværende som kommende kunder til en minimesse, hvor en lang række af leverandører og samarbejdspartnere møder op med ekspertise og rådgivning.

Det helt store emne til Åbent Hus-arrangementet bliver helt sikkert varmepumper. Voldsomme prisstigninger på både gaspriser og træpiller får mange til at kigge sig om efter andre opvarmningsmuligheder.

”En varmepumpe kører på el, men selv om strømpriserne er steget rigtigt meget, så er det faktisk blevet en endnu bedre forretning med en varmepumpe i forhold til gas kan vi se når vi laver beregninger, for et år siden var tilbagebetalingstiden for et varmepumpeanlæg på 6-8 år, men med de nye gaspriser så er tilbagebetalingstiden faktisk helt nede på godt 2 år lige i øjeblikket, og gaspriserne er nok ikke færdig med at stige endnu,” fortæller Tom Johansen.

I mange områder snakkes der lige nu meget om etablering af fjernvarme, bl.a. i Gørlev, men der går måske mellem 5-10 år før der er fjernvarmevand i rørene, derfor kan det med de nuværende gaspriser, godt svare sig at købe en varmepumpeløsning nu, oplyser Tom Johansen.

Det store problem lige nu er at få nok varmepumper frem til kunderne, men her har Tom Johansen været lidt forudseende.

”Vi har kigget i krystalkuglen og gættet på hvad vi kom til at sælge og det har jeg så bestilt efter, vi tog et sats, så nu får vi varmepumper ind løbende, men vi opfordrer kunderne til at komme ud af busken nu, ellers kommer de til at vente længe,” fortæller Tom Johansen.

Til åbent hus-arrangementet vil der være mulighed for at se en række forskellige energiløsninger, lige fra varmepumper, flisfyr, pilleovne og pillefyr, men også det nyeste i moderne vandhaner og blødgøringsanlæg. Ved de udstillede produkter kan man få svar på sine spørgsmål fra de kompetente medarbejdere og leverandører.

Blødt vand

Rigtigt mange forbrugere er trætte af kalk i vandet, men det er der en løsning på. Et blødgøringsanlæg fra BWT fjerner kalk fra vandet i hele vandinstallationen, og BWT er med på minimessen hos Urhøj på lørdag.

”Vi opfordrer folk til at tage en vandprøve med hjemmefra, så analyserer vi den med det samme og kunden kan få et godt tilbud på et moderne blødgøringsanlæg,” siger Tom Johansen.

Samarbejdspartnere

Til minimessen hos Urhøj lørdag den 4. september på Agertoften 3 i Gørlev fra kl. 11 – 15, deltager også en række af firmaets samarbejdspartnere. Ligeså bydes der på øl, vand og grillpølser.

”Der plejer at komme omkring 500 gæster når vi inviterer til Åbent Hus. Denne gang sætter vi et endnu større telt op udenfor, og der er købt rigeligt med pølser og fadøl, så alle er velkommen,” siger Tom Johansen.

Del