Varm hyggestemning trods det kolde vintervejr

Der var luciaoptog, slikposer til børnene, ansigtsmaling, der blev kogt bolsjer til slikkepinde, tegnet og leget.

Varm hyggestemning trods det kolde vintervejr
Selveste Julemanden var forbi juletræsfesten i Firhøjhallen sammen med sine to hjælpenisser Kogle og Lillelys. Privatfoto

Af Jens Nielsen jens@tv-kalundborg.dk

FSI Gymnastik og Firhøjskolen stod i fællesskab endnu engang for afvikling af den traditionsrige juletræsfest i Firhøjhallen.

Torsdag blev den årlige traditionsrige juletræsfest i Firhøjhallen afviklet. En aften hvor der var dans om juletræet og besøg af selveste Julemanden og hans to hjælpenisser Kogle og Lillelys.

Det var FSI Gymnastik og Firhøjskolen som i fællesskab stod for afvikling af den traditionsrige juletræsfest i Firhøjhallen.

Der var luciaoptog, slikposer til børnene, ansigtsmaling, der blev kogt bolsjer til slikkepinde, tegnet og leget.

Samtidig samlede skolens 8. klasse ind til skolerejse ved salg af hjemmebagte cookies og et stort lotteri med mange flotte gaver, som de havde fået sponsoreret at butikker i omegnen.

-En dejlig aften for både små og store med varm hyggestemning trods det kolde vintervejr, fortæller Marianne Toftegaard Holm fra FSI.

Del