Vandet truer

Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau, herunder altså også Kalundborg Fjord/Kalundborg Havn.

Vandet truer Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau, herunder altså også Kalundborg Fjord/Kalundborg Havn.

kontakt@tv-kalundborg.dk

DMI’s Klimaatlas viser nu, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet i fremtidens klima. Især kystområderne i det sydlige Kattegat og Lillebælt vil komme til at opleve, at vandet hyppigt overgår det kritiske niveau, herunder altså også Kalundborg Fjord/Kalundborg Havn. Lokalt vil det ske mere end 100 gange om året i slutningen af dette århundrede i et scenarie med en fortsat høj global udledning af drivhusgasser.

Det stigende hav er en af fremtidens store trusler. Havvandet kan ændre kystområder, trænge ind i bygninger, gøre veje svært fremkommelige, true forsyningssikkerheden og i værste fald koste menneskeliv og medføre store værditab. Med mere end 8.000 km kystlinje og mange lavtliggende områder er Danmark særligt udsat, når havet stiger. Kalundborg er en af kommunerne med mange km kyststrækning, og fx er den høje vandstand fra tid til anden et problem på Vestre Havnevej i Kalundborg, hvor man af samme årsag har bygget en højvandssikring i form af en mur langs kajen.

DMI’s Klimaatlas, der kommer med de bedste bud på fremtidens klima i Danmark, er netop opdateret med nye tal for, hvor ofte det nuværende varslingsniveau for højvande vil blive overskredet frem mod slutningen af dette århundrede.

Tallene viser, at vi i fremtidens klima langt oftere vil se, at vandet nærmer sig et faretruende niveau.

”Nogle steder i landet vil det nuværende varslingsniveau overskrides mere end 100 gange om året i slutningen af århundredet, hvis den globale udledning af drivhusgasser fortsat er høj – det svarer til, at der i dagens Danmark er områder, hvor beredskaber og boligejere vil blive varslet mere end hver fjerde dag året rundt,” siger Mark Payne, der er klimaforsker og faglig leder af Klimaatlas på DMI.

Havet stiger, men rammer forskelligt

FN’s Klimapanel udgav en omfattende rapport om klimaets tilstand i august, der utvetydigt viser, at middelvandstanden i havene stiger, og at stigningen accelererer.

Ifølge DMI’s Klimaatlas forventes det, at middelvandstanden vil stige med ca. en halv meter frem mod slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag, hvis vi fortsætter med en høj udledning af drivhusgasser (RCP8,5). Hvis de nuværende politiske ambitioner om udledningsreduktioner opnås på globalt plan (RCP4,5), kan havniveaustigningen begrænses til ca. 35 cm.

Fremtidens stormfloder vil derfor ramme langt voldsommere end i dag. Det skyldes, at en storm i et fremtidigt klima med en middelvandstand, der i forvejen er hævet, kan presse vandet endnu højere op over terrænet.

Samtidig er der forskel på, hvor høj en vandstandsstigning landets kyststrækninger kan modstå. Derfor fastsætter kommunerne, der har lokalkendskabet til nærområdernes udfordringer, selv varslingsniveauet for højvande.

Flere data til ekspertbrugere

Klimaatlas er skabt gennem et værdifuldt samarbejde med kommuner og en lang række aktører, som er i berøring med klimatilpasning i Danmark. Klimaatlas er derfor et nyttigt værktøj, når Danmark skal klimatilpasse til fremtidens vejr.

”Kommunerne planlægger klimatilpasningen af Danmark til en fremtid, hvor vi skal forvente mere ekstremt vejr på grund af klimaforandringerne. Klimaatlasset er et værdifuldt værktøj, da det giver os og vores samarbejdspartnere mulighed for at planlægge klimatilpasningen ud fra et troværdigt, ensartet og fintmasket datagrundlag. På den måde bidrager Klimaatlasset til de mest effektive klimaløsninger, og vi undgår fejlinvesteringer, fordi planlægningen sker på data der rækker hundrede år ud i fremtiden,” siger chefkonsulent Lars Kaalund fra Kommunernes Landsforening (KL).

Ifølge Klimaatlasset vil middel vandstanden i havet stige, og stigningen accelererer. Vandet stiger mindst i Nordjylland og mest i det sydvestlige Jylland. Forskellen hænger sammen med landhævningen efter sidste istid. I gennemsnit stiger middelvandstanden med ca. en halv meter.

Stormfloderne rammer langt voldsommere. Når middelvandstanden hæves, så vil en stormflod kunne få langt mere alvorlige konsekvenser, da vandet presses højt op over terrænet. Den stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert eller hvert andet år.

Den årlige gennemsnitstemperatur stiger med ca. 3,4 ˚C over hele landet. Der vil ikke være store regionale forskelle. Temperaturen kommer under frysepunktet omkring 30 dage per år, sammenlignet med cirka 80 dage i nutiden. Vækstsæsonen bliver næsten 3 måneder længere og vil vare omkring 11 måneder.

Antallet af hedebølgedage stiger fra 2 til 9 dage per år. Varmebølger kan blive meget almindelige om sommeren. Vi kan forvente ca. 30 dage med varmebølge fremover sammenlignet med kun 9 i dag.

Om vinteren stiger mængden af nedbør med knap 25 %. Da temperaturen samtidig er stigende, vil relativt meget af denne nedbør falde som regn. Om sommeren falder der omtrent samme mængde nedbør som i dag - men nedbøren bliver oftere fra kraftige byger.

Faktaboks - Hvad er Klimaatlas?

  • Fremtidens vejr bliver mere ekstremt, for eksempel med flere skybrud og stormfloder, og hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle.
  • For at afdække, hvor ekstremt vejret bliver i fremtiden, har DMI udviklet et Klimaatlas med den nyeste viden om, hvordan det danske klima ændrer sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.
  • DMI’s Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres.

Find DMI’s Klimaatlas her:https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Del