Valgflæsk til Kalundborg
Læserbrev: Valgflæsk til Kalundborg
Et hospital er et sted du kan blive indlagt, et nærhospital er et hospital du kan blive indlagt nær dig.
Så når regeringen lover os 13 nye nærsygehuse, hvad får Kalundborg så?
Et nyt skilt? I stedet for et Sundheds/Akut-hus omdøbes det til Nærhospital?
- Vi har diabetes sygeplejerske.
- Vi har Billede diagnostik (dog oftest uden læger/radiologer idet de ikke kan skaffes til vores yderkantsområde).
- Vi har blodprøvetagning og EKG.
- Vi har jordmoderkonsultation.
- Vi har sårsygeplejerske og skadesklinik med sygeplejersker (i begrænset tidsrum).
Vi ønsker os;
- En lægebemandet skadestue med åbningstider, der er afpasset de mange store virksomheder i og omkring Kalundborg.
- Udvidelse af de allerede eksisterende funktioner.
- Mulighed for test og vacciner med åbningstider der gør, at borgerne ikke skal valfarte til Slagelse & Holbæk.
Så dette forsøg på at snyde befolkningen og præsentere 13 nye ‘nærhospitaler’, selvom det er de selvsamme sundhedshuse Lars Løkkes regering præsenterede i 2019 – men lad os fortsætte snakken om hvad vi kan gøre for at udbygge vores Sundhedshus til et Nærhospital – Det vil vi meget gerne have i Kalundborg.
OG jeg vil bide mig fast som en grævling hvis jeg får en plads i Regionsrådet efter 1. januar 2022.
Helle Laursen Petersen
nr 2 på den Konservative liste til regionsvalget