Valgdebat om psykiatrien i Kalundborg kommune

Valgdebat om psykiatrien i Kalundborg kommune Formand for Bedre Psykiatri i Kalundborg, Bjarne Rose Pedersen, efterlyser større lydhørhed hos politikerne. Arkivfoto: Jens Nielsen

Den 25. oktober arrangerer Bedre psykiatri Kalundborg kommunal valgdebat i Ubby Forsamlingshus.

Psykiatrien i Kalundborg kommune halter stadig, der er mangel på hjælp til børn og unge pårørende, såvel som ramte, hvis vi ikke får hjulpet dem i tide, er de i risikogruppen for selv at blive ramt psykisk med alderen, hvilket vil koste kommunen endnu mere på sigt, skriver foreningen Bedre Psykiatri i en pressemeddelelse.

Bedre Psykiatri Kalundborg stillede tilbage under valgkampene 2013 og 2017 forespørgelse om oprettelse af et psykiatri råd, der skulle arbejde på lige fod med handicaprådet, dette er et råd vi stadig ønsker at få indført i kommunen, skriver foreningen.

Hvad vil politikerne gøre for at forbedre behandlingen af psykisk syge i Kalundborg kommune?

Hvorledes øges fokus på de mangeartede problemstillinger. Endnu engang vil en undersøgelse leveret af Landsforeningen Bedre Psykiatri, være omdrejningspunkt for debatten. Utilfredsheden fra brugerne omkring hjælpen i kommunen ligger iflg. Undersøgelsen på 82% og for hjælp til pårørende 79%. Derfor er Bedre psykiatri Kalundborg største ønsker at få indført en bedre koordinering for de ramte i forhold til møderne i det kommunale system. Så i stedet for at sendes til 4 forskellige samtaler klares det med et møde styret af en koordinator og alle involverede parter deltager.

For de pårørendes del ønsker Bedre Psykiatri en pårørende vejleder.

Formand for Bedre Psykiatri i Kalundborg, Bjarne Rose Pedersen, efterlyser større lydhørhed hos politikerne:

"Når krybben er tom, bides hestene, siger man. Når psykiatrien fattes midler, koncentreres de resterende ressourcer om "brandslukning", og så bliver samarbejdet med de pårørende ofre, på trods af, at et godt pårørende-samarbejde i langt de fleste tilfælde, er rigtig gavnlig for behandlingen af den syge, vi skal tænke pårørende indsatsen ind i hjælpen til den syge og ikke misbruge den, kort sagt køre efter devisen hellere forebygge end helbrede."

En lang række politikere vil deltage i debatten, herunder Tina Beck Nilsson (A), Anne Marie Hansen (O), Gitte Johansen (V), Regina Andreasen (Ø), Hans Munk (B), Jonas Ghiyati (F), Ole Lauritzen (C), Tonni Voldby (D) Lasse Jensen (I) og Hasse Jensen (Æ).

Praktiske oplysninger:

Tid: mandag d. 25. oktober kl. 19:00 - 21:00.

Sted: Ubby forsamlingshus Hovedgaden 19, 4490 Jerslev Sj.

Del