Vær klædt i gult når Tour de France rammer Kalundborg

Forhåbentligt vil alle kalundborgenserne være klædt i flotte gule T-shirts når Touren rammer Kalundborg.

Vær klædt i gult når Tour de France rammer Kalundborg

Af Jens Nielsen

Kalundborg fejrer Tour de France når verdens største cykelløb kommer gennem byen den 2. juli, ved at farve Kalundborg gult, og du kan også være med.

Langs hele ruten vil der være gule morgenfruer, som byens børneinstitutioner vil være med til at sikre blomstrer den 2. juli.

Butikker, virksomheder, institutioner og mange andre vil flage med gult Touren i Kalundborg flag.

Og forhåbentligt vil alle kalundborgenserne være klædt i flotte gule T-shirts, magen til dem som bragte Tour de France-trofæet til Kalundborg den 20. januar.

Vil du også være klædt i gult er der mulighed for allerede nu at bestille din gule T-shirt, som der bliver fremstillet 5000 af.

T-shirts kan forudbestilles i Thumbs Up shop, Kordilgade 58, hvor du også kan prøve T-shirten for at finde den rigtige størrelse.

Åbningstider: torsdag og fredag kl. 12.00 – 17.00. lørdag kl. 10.00 – 14.00.

Du kan også bestille en T-shirt ved at sende én mail til: info@kalundborgturistforening.dk, eller på telefon 40 15 82 12 til Kalundborg Turistforening ved Hans-Henrik Nielsen.

Det er Vores Kalundborg og Kalundborg Turistforening som står bag salget af de gule T-shirt.

Del