Vaccinecenter flyttet

Vaccinecenter flyttet Region Sjællands vaccinecenter i Kalundborg er nu flyttet til Synscenter Refsnæs på Kystvejen i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Region Sjællands vaccinecenter er flyttet til Synscenter Refsnæs, men PCR -testcentret er ikke flyttet.

Tidligere på måneden meddelte Region Sjælland at både vaccine og PCT-testcentret på Hareskovvej fra d. 22. november skulle flyttes til Synscenter Refsnæs.

Det var der mange borgere som var utilfredse med på grund af, at mange så skulle hele vejen ind gennem Kalundborg for at blive vaccineret eller testet.

Region Sjælland kunne så i sidste uge fortælle, at PCR-testcentret alligevel ikke skulle flyttes, altså ikke før til 1. januar.

Men vaccinecentret er fra i går d. 22. november blevet flyttet til Synscenter Refsnæs på Kystvejen i Kalundborg.

Der er sat skilte op ud til Kystvejen og den første bygning borgerne møder når de er kørt ind i området, er blevet til vaccinecenter.

Om der så er tider at få til vaccine, ja det er en helt anden historie. Hidtil har vaccinecentret i Kalundborg kun åbent en dag om ugen.

Del