Urhøj inviterer til spændende ´minimesse´

Tom Johansen, indehaver af Urhøj, inviterer til Åbent Hus på lørdag, hvor der er fokus på en række forskellige energiløsninger. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Åbent hus hos VVS-installatør og energirådgiver Urhøj på Agertoften i Gørlev, nu på lørdag d. 4. september, hvor der foruden øl, vand og grillpølser, bydes på masser af energiløsninger til alt fra familieboligen til store erhvervsløsninger.

Nu på lørdag, den 4. september mellem kl. 11 og 15, byder Tom Johansen og medarbejderne hos Urhøj endnu engang indenfor til Åbent Hus på Agertoften i Gørlev.

Det er 7. år i træk at virksomheden inviterer, såvel nuværende som kommende kunder til en minimesse, hvor en lang række af leverandører og samarbejdspartnere møder op med ekspertise og rådgivning.

Arrangementet plejer at være velbesøgt, mange plejer at kikke forbi i løbet af dagen.

Til åbent hus-arrangementet vil der være mulighed for at se en række forskellige energiløsninger, lige fra varmepumper, pilleovne og pillefyr, men også det nyeste i moderne vandhaner og blødgøringsanlæg. Ved de udstillede produkter kan man få svar på sine spørgsmål fra de kompetente medarbejdere og leverandører.

Ligeledes vil der være mulighed for at høre om de nye tilskudsmuligheder til varmepumper.

”Det er installation af varmepumper som fylder rigtigt godt i ordrebogen lige nu, men kunderne skal være hurtige, for vi ved ikke hvornår vi kan få flere varer, som så mange andre brancher er vi også ramt når det gælder varelevering grundet Covid-19, det er virkelig en udfordring,” fortæller Tom Johansen, indehaver af Urhøj, og fortsætter,

”Til Åbent Hus-arrangementet vil også præsentere Best Green, som er varmepumper på abonnement, både til erhverv og private, hvor kunden er garanteret en fast pris helt op til 12 år frem i tiden.”

Blødt vand

Rigtigt mange forbrugere er trætte af kalk i vandet, men det er der en løsning på, et blødgøringsanlæg fra BWT fjerner kalk fra vandet i hele vandinstallationen, og BWT er med på minimessen hos Urhøj på lørdag, hvor deres nye BWT Perla anlæg vil blive præsenteret.

”Vi opfordrer folk til at tage en vandprøve med hjemmefra, så analyserer vi den med det samme og kunden kan få et godt tilbud på et moderne blødgøringsanlæg,” siger Tom Johansen.

Samarbejdspartnere

Til minimessen hos Urhøj lørdag den 4. september på Agertoften 3 i Gørlev fra kl. 11 – 15, deltager også en række af firmaets samarbejdspartnere. Ligeså bydes der på øl, vand og grillpølser.

Del