Unge smed bøgerne og byggede et hus

”Det spændende og udfordrende at være med. Og så har det været meget sjovere end at gå i den almindelige skole."

Unge smed bøgerne og byggede et hus
De 13 unge fra forskellige skole har gennem efteråret deltaget på UngKalundborgs erhvervshold. Nu har de bygget et hus. Foto: Povl Arne Petersen

For 13 unge fra 7. og 8. klasse var det en stor dag. Med et rejsegilde kunne de stolt vise den bygning frem, som de selv har bygget.

Venner og familie var inviteret på de traditionelle røde pølser og sodavand, da en del af det nye klubhus ved Surfsøen skulle vises frem.

De 13 unge fra forskellige skole har gennem efteråret deltaget på UngKalundborgs erhvervshold. Her har de tre dage om ugen gået i friluftsskole i stedet for deres normale skole. Samtidig har de skulle bruge deres hænder og er blevet præsenteret for forskellige håndværk, primært tømrer- og snedker.

14-årige Kristian Grane fra 8. klasse på Rynkevangsskolen har deltaget i erhvervsholdet.

”Det spændende og udfordrende at være med. Og så har det været meget sjovere end at gå i den almindelige skole. Her er vi ude i luften og skal ikke bare sidde stille i et klasseværelse, man bevæger sig og bruger sine hænder,” fortæller Kristian.

Hans oplevelse svarer til de andres deltageres. Og det netop idéen bag oprettelsen af erhvervsholdet. Det fortæller underviseren på holdet, David Leunbach.

”Vi vil gerne præsenteret de unge, som måske ikke er så boglige stærke for, at der altså findes muligheder for et spændende arbejde som håndværker. Samtidig har det været med til at give dem en succesoplevelse, som de ikke har for mange af i den almindelige skole. Og det er skønt at se dem i dag, når de stolt viser den bygning frem, de selv har skabt,” siger David Leunbach.

Hele erhvervsskoleforløbet har fundet sted ved Surfsøen i Bregninge. Dermed har de unge også kunne bruge de udendørs faciliteter som wakeboardbanen, sauna og bålplads. Her har de unge også givet den gas med vandsport og prøvet at stå på stand-up-paddle og wakeboard.

Med økonomisk tilskud fra Bolig- og Planstyrelsens landdistriktspulje er UngKalundborg en del af et forsøg med at få flere unge ud og deltage i friluftsaktiviteter. Kulturforeningen Amfi har udlånt et område ved Surfsøen til projektet, og det er her, at erhvervsholdet har ”gået i skole” i efteråret.

Del