Ung mand forsøgte at flygte fra politiet

Den unge mand blev identificeret og fik beslaglagt kokainen i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Ung mand forsøgte at flygte fra politiet

Af Jens Nielsen

En ung mand havde tilsyneladende dårlig samvittighed og forsøgte at flygte da politiet ville tale med ham. Nu er han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tirsdag aften kl. 20.45 henvendte en af politiets patruljer sig til en ung mand, der opholdt sig ved et supermarked i nærheden af Høng Centret.

Da politiet kunne konstatere, at den unge mand var påvirket af euforiserende stoffer, ønskede politiet at foretage en nærmere kontrol af ham for at få afklaret, hvorvidt han havde narkotika på sig.

Ved starten af visitationen flygtede den unge mand i løb fra stedet, men med politiet bagefter indtil Fuglevænget, hvor politiet fik ham standset og frihedsberøvet kortvarigt. Kort forinden havde han smidt noget ind under en parkeret bil, hvilket viste sig at være knap fire gram kokain i flere små poser.

Den unge mand blev identificeret som en 17-årig fra Slagelse, der fik beslaglagt kokainen i forbindelse med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Hans værge blev efterfølgende underrettet om sagen, ligesom de sociale myndigheder også vil blive underrettet om sigtelsen mod ham.

Del