Undgå madspild og spar penge i 2023

Fødevarepriserne er på det seneste steget eksplosivt. Mindre madspild er derfor en god hjælp til at spare temmelig mange penge. For at hjælpe kriseramte danskere har ”Stop Spild Af Mad” samlet en guide til at få maden til at række længere.

Undgå madspild og spar penge i 2023
Fødevarerne er steget eksplosivt det seneste år, og en god måde at spare penge på, er ved at reducere madspild. Foto: Colourbox

Det er blevet dyrt at være dansker. Den nyeste undersøgelse af YouGov for Nordea Danmark og Stop Spild Af Mad viser, at hver ottende dansker overvejer at søge gratis madhjælp. Fødevarepriserne er ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik steget med 16,5 procent siden samme tid sidste år.

I 2023 fejrer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad sit 15-års jubilæum, og kampen mod madspild er i dag mere aktuel end nogensinde. Blandt andet oplever Stop Spild Af Mad’s landsdækkende portal til modtagelse og donation af overskudsmad, GratisMad.dk en stor tilgang.

Også hjemme i den private husholdning kan man spare penge ved at undgå madspild. Kampen mod madspild er én af de kampe, hvor det ikke kræver, at vi ofrer noget. Tværtimod kan man spare både tid, penge og samtidig gøre klimaet en tjeneste.

Portionsberegning

Ifølge flere undersøgelser er det især aftensmaden, som er er familiens største madspildsudfordring. Mange børnefamilier laver konsekvent op mod 30 procent for meget mad af frygt for, at der ikke er mad nok! Derudover er familierne ikke gode til at gemme resterne som oftest ryger i skraldespanden. Derfor er portionsberegning noget at det vigtigste at udstyre sig med som børnefamilie.

Ifølge Suhrs Højskole spiser et voksent menneske ca. 500-700 gram mad per måltid inkl. brød. Børn spiser generelt mindre end voksne. Hvor meget børn spiser, afhænger både af barnets alder, aktivitet, appetit og lyst, og det kan derfor svinge meget fra dag til dag. Generelt spiser børn i alderen 4-10 år cirka halvdelen af, hvad et voksent menneske spiser – det vil sige mellem 250-350 gram. Et barn under tre år spiser lidt mindre, cirka 200-300 gram. Når børn er over 10 år, spiser de næsten det samme som et voksent menneske.

Optøning og genindfrysning

Hvis man har mad i overskud, og har frosset det ned, så skal optøning altid foregå i køleskabet af hensyn til bakterievækst. Det kan være en god idé at tage maden op af fryseren og lægge det i køleskabet, aftenen før det skal bruges. På den måde giver det en rolig optøning, og man sparer samtidig på køleskabets strømforbrug.

Kommer der noget i vejen, så du eller din familie ikke får brugt den optøede mad, kan maden genindfryses, hvis maden ikke er tøet helt op, og det hele tiden har ligget i køleskabet. Hvis maden er tøet op på køkkenbordet, skal maden altid kasseres, da madens kølekæde er blevet brudt. Vær også opmærksom på, at kvaliteten af maden kan blive forringet, hvis man genfryser mad, som én gang har været tøet op.

Opbevaring af mad

Madvarer som kød, fisk, mælk, æg, juice og saft skal opbevares på køl. Køleskabet er inddelt i zoner, hvor temperaturerne kan variere. Da varmen søger opad, er der varmest øverst i køleskabet og koldest nederst. Temperaturen i et køleskab bør altid være +5 grader. Grøntsagsskuffen i bunden af køleskabet er velegnet til grøntsager og frugt. Derudover er der nogle køleskabe, der har zoner, hvor der er ekstra koldt. Det egner sig til f.eks. kød, fisk og pålæg. Hvis der ikke findes en særlig kold zone, skal kød, fisk og pålæg lægges så langt nede i køleskabet som muligt. Æg, syltede varer og ost kan stå lidt højere oppe i køleskabet, da de generelt tåler lidt højere temperatur. Mælk og juice skal stå i døren.

I fryseren

I fryseren skal man sørge for at pakke maden i fryseposer, og skrive på poserne, hvad de indeholder, samt den dato, posen er lagt i fryseren. Det kan være fordelagtigt at lave en liste, så der er styr på, hvad der er i fryseren og dét, der løbende bliver taget op. Har man en stor kummefryser, kan man inddele maden i fryseren, så der er grøntsager og frugt ét sted, kød et andet, rester fra aftensmad et tredje sted osv. På den måde er det også nemmere at finde den pose jordbær eller rugbrød, som familien skal bruge. I en fryser bør temperaturen altid være på -18 grader.

I køkkenskabet

Kolonialvarer som eksempelvis ris, pasta, mel, sukker, konserves, krydderier og knækbrød skal opbevares i familiens køkkenskabe, og de opbevares bedst tørt og evt. mørkt.

Frugt i frugtskålen

Mange kender ikke til, at frugt skal opbevares separat, og at ”frugtfamilierne” ikke skal blandes sammen. Med andre ord skal bananer kun opbevares sammen med bananer. Æbler skal kun opbevares sammen med æbler. Appelsiner skal kun opbevares med appelsiner og så videre. Nogle frugter udskiller en del ethylen, som er en luftart, der fremmer modningsprocessen. Har du umodne frugt eller grøntsager, kan det være en god idé at lægge dem sammen i en frugtskål med de modne. Så fremmer det modningen.

Del