Uforsigtighed ved afbrænding

Det viste sig, at ca. 20 halmballer var sat i brand på en mark få meter fra et skovområde.

Uforsigtighed ved afbrænding Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag formiddag kørte politiet ud for at kigge på en afbrænding på en mark, hvor der muligvis var risiko for, at branden kunne brede sig.

Det viste sig, at ca. 20 halmballer var sat i brand på en mark få meter fra et skovområde, uden et brandbælte til at forhindre, at branden på marken med muligt brændbart afgrøde kunne brede sig til skoven. Endvidere kunne vinden få eventuelle gløder til at flyve ind i skoven.

Politiet fik klarlagt, at den ansvarlige for afbrændingen var em 53-årig mand fra Ruds-Vedby. Han blev sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen på grund af uforsigtigheden ved afbrændingen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

Manden meddelte senere til politiet, at afbrændingen var stoppet, inden der skete utilsigtede skader i eller ved skovområdet.

Del