Udvalg skal træffe beslutning om Juniormesterlæreordning

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det skal nu besluttes, hvordan juniormesterlæreordning kan organiseres i Kalundborg Kommune, og man skal på det kommende Børn- og Familieudvalgsmøde beslutte, hvilken model der skal arbejdes videre med i kommunen.

Den 12. december 2024 blev ændring i lovgivning i aftale om folkeskolens kvalitetsprogram vedtaget i Folketinget. Som en del af aftalen skal alle kommuner tilbyde juniormesterlæreordning for elever i 8. og 9. klasse fra skoleåret 2025/2026.

I folkeskolens kvalitetsprogram er der i alt 33 initiativer, som skal realiseres løbende frem mod 2028. Nogle af initiativerne er Kalundborg Kommune godt i gang med, mens andre initiativer kræver nye indsatser. Det gælder bl.a. initiativet om juniormesterlære i udskolingen.

Formålet er at tilbyde et mere varieret og fleksibelt undervisningsforløb

Formålet med juniormesterlæreordning er at give elever i udskolingen (8. og 9. klasse) mulighed for at afslutte folkeskolen med et praksisorienteret sigte ved at tilbyde et mere varieret og fleksibelt undervisningsforløb. Eleverne i en juniormesterlæreordning vil være op til to dage om ugen i virksomhedspraktik eller forløb på en erhvervsuddannelse, FGU eller ungdomsskole, og den resterende tid have undervisning i en reduceret fagrække. Undervisning i den reducerede fagrække i folkeskolen skal som minimum omfatte dansk og matematik. Der er derudover mulighed for at også at undervise i engelsk og fysik/kemi. Dette skyldes at erfaringer fra lignende ordninger i andre kommuner har vist, at det kan være en fordel for eleverne i deres videre uddannelsesforløb, hvis der også tilbydes fx engelsk og fysik/kemi. Praktik og den praksisorienterede undervisning tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål.

En elev på juniormesterlæreordning afslutter 9. klasse med en afgangseksamen i juniormesterlære, der giver direkte adgang til en erhvervsrettet uddannelse. Eleven opnår afgangsbevis ved et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik i de bundne prøver samt ved gennemførsel af en afsluttende evalueringssamtale om juniormesterlæreforløbet. Eleven har mulighed for at gå til eksamen i øvrige fag, hvis eleven har modtaget undervisning i et omfang, så kravene til prøverne kan opfyldes.

Beslutningen om deltagelse i juniormesterlæreordning vil være et retskrav og træffes af eleven med forældrenes samtykke. Det er ikke en visitationsordning. Det betyder, at kommunen skal tilbyde alle elever i 8. og 9. klasse at starte på en juniormesterlæreordning, også elever der modtager specialundervisning. Hvis eleven ikke længere ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal eleven igen tilbydes undervisning efter de almindelige regler.

Skal vælge mellem to modeller

Frem mod januar har forskellige modeller været drøftet i Børn- og Familieudvalget, det lokale partnerskab "Sammen om Skolen", Uddannelsesrådet, uddannelsesvejledningen, UngKalundborg (ungdomsskolen) og i skolelederkredsen. På baggrund af drøftelser og anbefalinger har Børn- og Familieudvalget udpeget de to modeller til videre behandling.

For begge modeller lægges der op til, at juniormesterlæreordningen kan tilbydes i tilknytning til almene folkeskoler i Kalundborg Kommune. Med ordningen vil der være fokus på at placere ordningen på en folkeskole for at fastholde eleven i et skolemiljø og med henblik på at skabe trivsel i et nyt fællesskab. Ved at samle eleverne geografisk på få skoler vil det desuden være muligt at oprette særskilte juniormesterlære-klasser. Dermed kan eleverne på juniormesterlæreordning få undervisning målrettet deres behov og vilkår. Modsat ville der være en risiko for, at den enkelte elev på juniormesterlæreordning ville have svært ved at følge med fagligt og socialt i den oprindelige klasse, når eleven er fraværende i op til to dage om ugen.

Det vil være skoleledelsens ansvar på de respektive folkeskoler, som er ansvarlig for tilrettelæggelsen af ordningen på den enkelte folkeskole. Det forventes at tilbyde undervisning i fagene dansk og matematik med henblik på en varierende og praksisorienteret undervisning i de 2 fag. Der kan tilbydes supplerende undervisningsforløb i øvrige fag og temaer. Eleverne skal til afgangseksamen i dansk og matematik. Derudover lægges der med sagen op til, at der kun vil blive oprettet en klasse på den enkelte folkeskole, hvis der er minimum fem elever tilmeldte. Afhængig af elevgrundlaget vil der desuden arbejdes med sammenlæste klasser.

Målgruppe på mellem 30 og 55 elever

Skolelederne og uddannelsesvejledningen i Kalundborg Kommune har hver især prøvet at vurdere antal af elever, som kunne være målgruppe for ordningen, ud fra deres kendskab. Der vurderes samlet at være 30-55 folkeskoleelever, der kunne være i målgruppen for juniormesterlæreordningen. I arbejdet med juniormesterlære inddrages erfaringer fra arbejdet med de tidligere erhvervsklasser i UngKalundborg (ungdomsskolen).

For begge modeller vil der desuden være en opmærksomhed på, at elevernes oprindelige udskolingsskoler vil miste elever og dermed noget af deres elevtildeling. Dette kan skabe usikkerhed i forhold til klassedannelse og ungdomsmiljø på de mindre udskolingsskoler.

Model 1 – Juniormesterlæreklasse på Høng Skole og Svebølle Skole

• I den første model foreslås ordningen oprettet som én særskilt juniormesterlæreklasse på både Høng Skole og Svebølle skole. Valget på netop Svebølle Skole og Høng Skole er dels grundet gode muligheder for transport, og dels at der er lokalekapacitet på begge skoler. Dog kan der være transportudfordringer for enkelte lokalområder. Denne model er billigere i forhold til, hvis der skulle oprettes nye klasser på alle folkeskoler, samt giver mulighed for at samle juniormesterlæreeleverne på særskilte klasser. Uddannelsesrådet anbefaler at starte op med model 1 det første skoleår, hvorefter der kan overvejes en kommende placering i Kalundborg (evt. tæt på NEG/FGU i forhold til overgangen til ungdomsuddannelse og det uddannelsesmiljø) på baggrund af første år kendskab til elevgrundlaget og efterspørgsel.

Model 2 – Juniormesterlære på Høng Skole, Svebølle Skole og en lokation i Kalundborg

• I den anden model foreslås ordningen oprettet som én juniormesterlæreklasse på Høng Skole, Svebølle skole og en skole i Kalundborg eller alternativt på ungdomsskolen (i en separat klasse på skolerne). Denne model er til forskel fra model 1 udvidet med en juniormesterlære-klasse på en skole i Kalundborg. Som for model 1 gælder der også for denne model, at der er gode transportmuligheder og der vil være mindre transportudfordringer med et tilbud både i by og land. I sammenligning med model 1 vil denne være en dyrere løsning, da der skal oprettes en ekstra klasse (på skolen i Kalundborg), og det vil være sværere at lave bæredygtige tilbud og ungemiljøer. Der er ikke lokalekapacitet på de eksisterende folkeskoler i Kalundborg by. Hvis der skal oprettes en klasse på en folkeskole i Kalundborg, vil det forventeligt kræve yderligere finansiering til anlæg. 

Fagcenter Børn, Læring og Uddannelse vil samle erfaringer med ordningen, så man har et kendskab til erfaringen med ordningen efter ordningens første år samt have et bedre kendskab til forventning om elevantal. Der vil blive udarbejdet informationsmateriale og - møder i foråret for at informere forældre og elever om ordningens muligheder og konsekvenser.

Vil ikke være fuldt finansieret med centralt afsatte midler

Der er i den nationale aftale afsat samlet 80 mio. kr. i 2025 og 190 mio. kr. i 2026, som fordeles til landets kommuner for juniormesterlæreordning. Hvis ressourcerne tildeles via bloktilskuddet, vil Kalundborg Kommune forventeligt blive tildelt 0,705 mio. kr. i 2025 og 1,67 mio. kr. i 2026 og årene herefter. Ordningen vil forventeligt ikke være fuldt finansieret med de centralt afsatte midler.