Udrykningskøretøj i færdselsuheld

Udrykningskøretøj i færdselsuheld

Af Jens Nielsen

Et udrykningskøretøj fra Vestsjællands Brandvæsen blev under udrykningskørslen frem til det voldsomme færdselsuheld på Holbækvej mandag middag, selv impliceret i et sammenstød med en anden trafikant.

En 56-årig mand fører af udrykningskøretøjet med tilkoblet trailer kørte ad Holbækvej mod øst og strejfede i krydset Holbækvej – Eskebjergvej bagenden en personbil, som en 48-årig kvinde fra Eskebjerg var kørende i.

Kvinden kørte også i østlig retning ad Holbækvej og var i færd med et venstresving ad Eskebjergvej, da sammenstødet skete.

udrykningskøretøjet havde dog ikke taget mere skade af uheldet, end det kunne fortsætte frem til uheldsstedet hvor tre biler var impliceret.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet for at få klarlagt de nærmere omstændigheder.

Del