Udlændingepolitikken skal strammes.

Læserbrev:

Udlændingepolitikken skal strammes.

Den nye liste i Kalundborg Kommune "Demokratisk Fællesliste" er af flere blevet spurgt, hvor vi ligger politisk, og hvilket syn vi har på indvandring/flygtninge problematikken. Til det kan jeg fastslå, at "Demokratisk Fællesliste" befinder sig der, hvor borgerne og fornuften befinder sig. Vi er hverken blå eller røde, og ser gerne et nyt og mere demokratisk styre i Kalundborg Kommune. I flygtninge indvandredebatten kan vi ligeledes slå fast, at vi er dybt bekymrede over udviklingen, hvor vi mere og mere oplever, at stå magtesløse som gidsler i vores eget land.

Vi støtter til enhver tid, at der med magt bør hjemsendes de mange kriminelle, som stadig færdes frit i vores samfund efter udvisningsdom. Der skal sættes endnu mere strengere krav til selvforsørgelse til de indvandre/flygtninge, som vi åbenbart ikke kan komme af med. Vi er ikke enige med regeringen i de skattefrie 2000,00 kr., som disse familier nu ekstra modtager, og som efter vores mening ikke medvirker til, at de fremmede aktivt søger arbejde og selvforsørgelse. Vi er med andre ord tilhænger af en endnu strammere politik på nævnte område. De mange milliarder kroner (vist nok 30 milliarder), som det koster det danske samfund om året, er en hån mod de danske skatteydere. Mon ikke dette skulle afklare de umiddelbare spørgsmål til "Demokratisk Fællesliste".

Venlig hilsen

Gert Larsen

Demokratisk Fællesliste

Del