Udfordringer i myldretrafikken

Det gav noget kø på Hareskovvej, og chaufføren på særtransportens følgebil måtte flytte flere afspærringskegler før den bredde transport kunne komme igennem.

Udfordringer i myldretrafikken
Dele af Hareskovvej er blevet gjort smallere på grund af, at fortovet skal udskiftes. En særtransport måtte torsdag midt i myldretrafikken flytte noget afspærring for at komme igennem. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Især den tunge trafik vil blive udfordret i den nærmeste fremtid. Dele af Hareskovvej er blevet gjort smallere på grund af, at fortovet skal udskiftes. En særtransport måtte torsdag midt i myldretrafikken flytte noget afspærring for at komme igennem.

Fortovet på Hareskovvej, på strækningen fra Gl. Hovvej til Asnæsvej, skal udskiftes. Derfor er der torsdag sat afspærring op så fortovet ikke længere kan benyttes mens arbejdet står på. Gående skal derfor ud på vejbanen, og her er der så opsat et midlertidigt autoværn for at skærme gående fra den kørende trafik, men det betyder så, at selve kørebanen er blevet smallere.

Torsdag omkring kl. 15 skulle en særtransport igennem Hareskovvej med en stor pavillon, samtidig med, at der var tæt trafik ud ad byen.

Det gav noget kø på Hareskovvej, og chaufføren på særtransportens følgebil måtte flytte flere afspærringskegler før den bredde transport kunne komme igennem.

Del